23948sdkhjf

BMW runder 2 mia. kr. i salg – men indtjeningen daler

Selv om bilsalget gik frem for BMW Danmark sidste år, viste det sig ikke på resultatsiden. Det fremgår af det danske selskabs netop offentliggjorte årsregnskab.

Nettoomsætningen voksede med 22 pct. og sender BMW Danmarks samlede salg op på 2.019 mio. kr. Til gengæld faldt resultatet efter skat fra 12 til 4 mio. kr.

Trods det skriver selskabet i ledelsesberetningen, at ”resultatet anses for tilfredsstillende og er i overensstemmelse med den forventede udvikling”.

Den verdensomspændende coronakrise har ramt bilindustrien hårdt, og BMW Danmark forventer ikke overraskende, at det også kan få konsekvenser for virksomheden.

”Udviklingen har ført til en kraftig reduceret efterspørgsel på nybilmarkedet og reduktion i eftermarkedsomsætningen. Derudover risikerer virksomheden faldende efterspørgsel på brugtvognsmarkedet, hvilket øger restværdirisikoen for virksomhedens portefølje af interne biler,” lyder det i ledelsesberetningen.

BMW Danmark vurderer dog ikke, at den økonomiske tilbagegang vil påvirke den fortsatte drift i 2020.

- Vi har i 2019 haft run-out på alle vores volumenmodeller, hvilket naturligt giver en øget salgs- og markedsføringsomkostning. Derfor er resultatet helt som forventet, forklarer Mette Bøgeskov Lolholm, BMW-Danmarks PR-ansvarlige.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.205