Alt om trykluft i gratis bog
Få information om trykluftens mange facetter i pdf-baseret e-bog fra Dansk Energi og Elforsk.
VIDEN Trykluft er bestemt ikke blot trykluft - der er så mange facetter, at emnet kan fylde 170 sider i en bogudgivelse, som Dansk Energi kalder "Den lille blå om trykluft".
Forordet beskriver, at bogen er tænkt som et opslagsværk, der giver værdifuld viden om optimering
af eksisterende trykluftsystemer og energibevidst projektering af nye trykluftsystemer. Trykluft
er den teknologi, der tegner sig for det næsthøjeste forbrug med stort potentiale for besparelse økonomisk og hvad angår CO2-udledning.
Energimæssige tiltag kan primært ske ved tilpasning af tryk og luftmængde i forhold til forbrugsstedernes
behov, men også ved at anvende dagens mest energieffektive komponenter. Energioptimal styring og
regulering af anlægget er helt nødvendig, men også erstatning af trykluft med direkte eldrev kan være en
god løsning. Data ved måling og optimering kan ske via måleudstyr på kritiske steder i systemet.
Bogen kan hentes som pdf under Udgivelse på elforsk.dk, hvor der i øvrigt ligger mange andre publikationer om bl.a. procesventilation, varmepumper med mere.