23948sdkhjf

Sådan bliver bilsælgeren digital

Mommark, Auto-IT og Bilbranchen står bag ny digital uddannelse i bilbranchen med fokus på kundens digitale rejse.

KOMPETENCER I samarbejde med Auto-IT har BCSyd i Mommark designet en ny uddannelse "Digital Customer Management" med fokus på kundens digitale rejse. Holdet starter i uge 45 og gennemføres delvis online på akademiniveau.

- På initiativ fra direktør Claus Nyboe fra Auto-IT tog denne nye digitale uddannelse faktisk sit første spadestik inden Corona-krisen, og behovet for uddannelsen er siden hen forstærket yderligere, fortæller Johnny Nedergaard fra Mommark.

Auto-IT og BCSyd har i samråd med Bilbranchen DI designet et kort forløb med delvis online undervisning, som gerne skulle give mulighed for, at branchens medarbejdere kan deltage, til trods for en travl hverdag.

- Vi har manglet en uddannelse i branchen til de forhandlere, der ønsker at arbejde mere målrettet med digitale kunderejser. Det handler ikke om, at den traditionelle måde at sælge biler eller værkstedsbesøg på skal erstattes af en ny og digital måde. Det handler om at kunne få øje på og bruge de digitale muligheder, der findes, til at gøre ens nuværende salgs- og markedsføringskanaler mere effektive, vedkommende og enklere for kunderne. Med denne praksisnære uddannelse leverer Mommark et rigtigt godt bud på netop det, siger Thomas Møller Sørensen fra Bilbranchen.

Digital Customer Management

- Alle kunder orienterer sig på nettet, før de træffer beslutning om køb af bil. De fleste kommer til en afklaring om valg af bil udelukkende ved brug af information og kontakter på nettet. Det er bydende nødvendigt for at klare sig godt som bilforhandler og bilsælger, at man møder kunden i den proces, som vi også kalder bilkundens digitale rejse, udtaler Claus Walsted Nyboe, Auto-IT.

Han har gennem to årtier arbejdet med digital udvikling i bilbranchen.

- Det er faktisk ikke særlig svært - specielt ikke, hvis man ved, hvordan man gør det. Derfor er den nye akademiuddannelse, Digital Customer Management, fra sin fødsel et helt naturligt trin på vejen for alle, der arbejder med bilsalg uanset om det er privat- eller erhvervssalg, og uanset om det er operationelt eller strategisk niveau, man befinder sig på, siger Claus Walsted Nyboe.

Egne data
Peter Larsen, COO fra Auto-IT, følger trop og udtaler:

- Vi vil styrke bilforretningernes arbejde med egne data og træne deltagerne i at skabe mersalg, uafhængigt af om der er kunder i butikken.

Der er lagt op til et forløb, der skal initiere flere nye digitale projekter i deltagerens egen virksomhed, og som vil gøre medarbejderen i stand til vælge, hvilken retning/strategi virksomheden skal anvende og hvad de absolut ikke skal gøre.

Data udnyttes ikke godt nok
Johnny Nedergaard fra Mommark har igennem de seneste år set mere eller mindre vellykkede initiativer omkring den digitale del af forretningen, og han udtaler:

- Det er mit helt klare indtryk, at bilbranchen ikke udnytter de på forhånd værende data samt de digitale muligheder, som er tilgængelige, godt nok. Nogle virksomheder er godt på vej, mens andre savner konkrete ideer og projekter. Derfor kan denne uddannelse medvirke til, at der bliver søsat nogle digitale projekter i virksomheden og som deltagerne faktisk kommer til at forsvare til de to eksamener, der er i forløbet .

Uddannelsen er relevant for både nyuddannede sælgere, brand managers, salg- og afdelingsledere, ledere på eftermarkedet og medarbejdere med digitalt ansvar, oplyser han.

1-årigt forløb
Ifølge til Johnny Nedergaard, som er koordinator på uddannelsen, kan konkrete eksempler på digitale projekter være: Anvendelsen af virksomhedens data, håndtering af leads, optimering af SEO og hjemmesider, e-commerce og SOME strategi.

Flere samarbejdspartnere er involveret i projektet: Auto-IT, Bilbranchen i DI og Erhvervsakademi Sydvest. Og der er flere aftaler om samarbejde på vej.

Uddannelsen tager afsæt i akademifagene "Strategisk salg" og "Digital markedsføring".

Det giver samlet 20 ETCS-point.

Det er et 1-årigt forløb (efterår 2020 og forår 2021), og undervisningen foregår skiftevis på BCSyd i Mommark og som online undervisning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.251