Musk lover tysk Tesla-fabrik færdig med rekordfart
Det kommer til at gå tjept med at få bygget Teslas fjerde kæmpefabrik, som for nylig har fået grønt lys i Berlin.
Adspurgt på Twitter, om den europæiske fabrik kan stå mål med byggetempoet på fabrikken i Shanghai i Kina, svarer Musk i et tweet:
"Giga Berlin vil blive opført ufatteligt hurtigt. Konstruktionsmetoden med præfabrikerede elementer i Tyskland er enormt imponerende".
Gigafabrikken i Shanghai blev opført på blot 11 måneder.
Den kommende fabrik bliver som nævnt den fjerde store Tesla-fabrik i rækken, der allerede tæller Giga Nevada (1), Giga New York (2) og Giga Shanghai (3). Giga Texas, nummer fem i rækken, er undervejs i Austin, Texas.
Den europæiske fabrik forventes at stå klar i juli 2021. På fabrikken vil der blive produceret batterier til bilerne, og blandt andre den nye Tesla-SUV, Model Y, vil også blive lavet på Giga Berlin.
Giga Berlin will come together at an impossible-seeming speed. The prefabricated construction method in Germany is extremely impressive.
— Elon Musk (@elonmusk) July 27, 2020