Mild vinter betød milde rustangreb
Det laveste forbrug af vejsalt siden årtusindeskiftet betød færre rustskader.
STATISTIK Normalt køres der tonsvis af vejsalt ud på de danske veje om vinteren og blander sig med is, sne og fugt. Dermed opstår hovedparten af rustskader på bilerne om vinteren. Men i år udeblev den danske vinter, og dermed vejsalt og øget rustdannelse - ikke siden år 2000 distribuerede Vejdirektoratet så lidt vejsalt.
Ifølge Applus Bilsyn er især undervognen, skærme, hjulophæng, vanger og steder, hvor metallet er bukket og nittet sammen, udsatte. Synskæden opfordrer bilisterne til at få kontrolleret bilens rustbeskyttelse hvert år - også selvom beskyttelseslaget typisk holder i tre-fire år. Samt at få udbedret stenslag, så lak og underliggende plade ikke tager skade.