23948sdkhjf

AUTIG vil styrke importkontrollen

Brancheforeningen for producenter og grossister ønsker markant større indsats mod svindel med punktafgifter.

IMPORTKONTROL Regeringen har i forbindelse med fremlæggelsen af årets finanslovsforslag fremhævet behovet for at styrke skattekontrollen i Danmark, og der er lagt op til en videreførelse af de genopretningsopgaver, som blev sat i gang tidligere på året for at styrke tilliden til skattevæsenet.

Denne plan modtages positivt af AUTIG, der er brancheforening for de danske producenter og grossister af forskellige produkter til biler. Foreningen hilser prioriteringen af skattevæsenets ressourcer velkommen og håber meget, at nogen af de mange nye medarbejdere, der ansættes til kontrolarbejde får svindel med punktafgifter på opgavelisten. Det siger AUTIG’s direktør, Frank R. Hansen.

I følge AUTIG er der i autobranchen ingen tillid til det nuværende kontrolomfang og i følge foreningens oplysninger er det en ofte forekommende oplevelse, at der importeres afgiftspligtige varer som f.eks. olieprodukter, autopærer og kølemidler, som ikke efterfølgende bliver belagt med punktafgift.

Afregningen af punktafgifter har i mange år været et tilbagevendende problem i branchen, siger AUTIG og i de seneste måneder har brancheforeningen modtaget informationer fra forskellig side, der afslører et stigende omfang af systematisk snyd med import af afgiftspligtige varer, som med sikkerhed ikke sker ’’i god tro’’.

Den illegale import, som ifølge AUTIG fortrinsvis kommer over grænsen fra Tyskland og Polen, snyder samfundet for indtægter og forvrider samtidigt konkurrencen på markedet til betydelig skade for de virksomheder, der overholder lovgivningen. Produkterne kommer direkte fra udlandet og ud til autoværkstederne - i nogle tilfælde gennem mellemmænd, der har sat importen i system og gør sig skyldige i både afgiftsundragelse og konkurrenceforvridning.

Det er AUTIG ikke indstillet på at ignorere og brancheforeningen er derfor i gang med at indsamle oplysninger og observere omfanget af import, der ikke bliver belastet med punktafgifter.

- Oplysninger, som vi modtager i AUTIG, vil blive brugt til at forhindre, at nogen opnår uretmæssige fordele på andres bekostning, siger direktør Frank R. Hansen, der advarer autoværksteder og mellemmænd mod risikoen for betydelige bøder og konsekvenser for forretningens renommé. flash

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083