23948sdkhjf

Web-app tjekker batteriet og giver mersalg

Alle typer batterier kan testes via en ny app fra Exide, der letter værkstedernes arbejde og kan medføre flere batteriskift.

SYSTEMATIK Exide har lanceret en gratis web-app til test af batterier og gør det dermed nemmere for værksteder at teste og udskifte batterier.

Appen er udviklet til brug sammen med Exides batteritester EBT965P og kan anvendes på alle typer batterier (AGM, EFB, GEL og ventilregulerede) op til 3000A til biler, lastbiler, traktorer, busser, både, campingvogne og autocampere.

På mere end 20 procent af testede batterier opdages problemer, der kræver udskiftning af batteriet, oplyser Exide.

Det giver helt nye muligheder for øget omsætning hos værkstederne og er med til at forhindre uventede batterisvigt til glæde for kunderne.

For hver test oprettes en QR-kode, som web-appen kan scanne for at importere testresultatet, der bl.a. omfatter startevne, spænding, temperatur, reservekapacitet. Appen kan scanne nummerplader, så mekanikeren hurtigt og sikkert kan vælge det rigtige udskiftningsbatteri.

Analyserer køreprofil


Der er mulighed for at analysere køreprofilen, så værkstedet kan anbefale kunden et nyt tidspunkt for test af batteriet og dermed øge mulighederne for gensalg. Ved hjælp af appen sendes en sms eller e-mail til kunden, der kan give værkstedet tilladelse til at udskifte batteriet, når tiden er inde.

Værkstedet sparer derved tid og kræfter på at forsøge at få fat på kunden over telefonen. Værkstedet kan give kunden flere valgmuligheder ud fra Exides produktoversigt og har fuld kontrol med såvel pris som installation.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093