Dacia-ejere ignorerer ekstraudstyr

UGENS TAL Ekstraudstyr - som soltage, digitalt cockpit og varme i rattet kan være et vigtigt parameter, når en kunde vælger bilmærke.
Det viser ugens Voxmeter, som har kigget på, i hvor høj grad ekstraudstyr har indflydelse på valg af bilmærke i forbindelse med det næste bilkøb.
Her er de tyske premiummærker BMW og Audi helt i top, hvor henholdsvis 44 og 41 procent af ejerne af disse mærker mener ekstraudstyr i høj grad har betydning.
Også Mercedes er helt i top på en fjerdeplads med Honda en snudespids foran.
Dacia i bund
I bunden finder vi de prisbillige mærker, Dacia, Hyundai og Suzuki. Kun 10 procent af Dacia-ejere tillægger ekstraudstyr stor betydning, mens tallet for Hyundai og Suzuki er henholdsvis 17 og 18 procent. Også Fiat ligger på 18 procent.