23948sdkhjf

Vaskegigant udvider i Kina

Istobal etablerer et datterselskab i Kina med produktionsfaciliteter på 10.000 m2 til slutmontering af vaskeudstyr.

UDLAND Istobal, den spanske koncern, der leverer løsninger til vask og pleje af biler, booster sin internationale udvidelsesplan og etablerer et datterselskab i Kina i Jiashan samt i Zhejiang-provinsen med produktionsfaciliteter til slutmontering af vaskeudstyr i “China Guigu Science Park". Derudover har datterselskabet salgskontorer i Shanghai (Hongqiao).

Med dette træk har Istobal -gruppen nu ti datterselskaber verden over beliggende i henholdsvis Spanien, Portugal, Italien, Storbritannien, Østrig, Danmark, Sverige, USA, Brasilien og Kina.

Hovedproduktionsanlægget i Spanien og de to samle- og slutmonteringsanlæg i USA og Brasilien suppleres nu af det nye anlæg med 10.000 m2 beliggende 80 km fra Shanghai.

Dermed træder Istobal, et år efter at have påbegyndt eksport til Kina, for alvor ind på det kinesiske marked med det formål at få en mere direkte kommerciel kontakt med sine kunder samt at øge sin vækst.

Kina er et voksende marked for teknologisk avanceret bilvaskeudstyr til automobilsektoren og har en nøglerolle i den spanske koncerns vækststrategi. Selskabet planlægger at øge sin omsætning i Kina med 50 procent i indeværende år sammenlignet med året før.

Størst vækstpotentiale

Ifølge Rafael Tomas, CEO i Istobal, repræsenterer Kina et af de områder, der har det største vækstpotentiale for koncernen sammen med USA, Italien og Polen.

- Kina har nu 1,4 milliarder indbyggere og 270 millioner biler, og bilvaskesektoren er relativt ny. Efterspørgslen er inden for de seneste 3-5 år begyndt at stige. Dette marked efterspørger allerede udstyr med mere teknologi og større pålidelighed. Derfor har vi etableret os som leverandør af innovative 360° løsninger til sektoren for vask og pleje af biler i Kina, siger Rafael Tomas.

Istobal China sigter efter at levere vaskeudstyr til hele Kina og sidenhen til andre lande i Stillehavsasien, både til servicestationer og til den private bilvaskesektor, samt til bilforhandlere, værksteder, transportselskaber, indkøbscentre, biludlejningsfirmaer, offentlige transportselskaber og andre enheder med ansvar for flåder af køretøjer.

Datterselskabet har allerede adskillige distributører og vil på sigt dække landets hovedprovinser, både ved hjælp af distributionskontrakter og med direkte service.

Blandt de vigtigste løsninger til vask af køretøjer til det kinesiske marked kan nævnes automatiske rollovers, automatiske vasketunneller samt udstyr til vask af kommercielle køretøjer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097