Hvem går mest op i serviceaftaler?
VOXMETER Serviceaftaler og andre abonnementsløsninger er blevet en stor forretning for både mærkeforhandlere- og værksteder, men også de frie værksteder er i gang med at etablere abonnementsaftaler til kunderne, som Motor-magasinet tidligere har beskrevet.
De fortløbende aftaler skaber kort sagt forbedret kundeloyalitet og de skaber en solid og stabil indtjening for værkstederne og bilforhandlerne.
Men hvilke bilejere har egentlig størst interesse for serviceaftaler?
Analysehuset Voxmeter har undersøgt i hvor stor grad de forskellige bilejere snakker om deres serviceaftaler med venner og bekendte.
Kia ligger markant i top, hvor 14 procent af ejerne taler om deres serviceaftaler.
Lige i halen kommer Dacia og Toyota på begge 10,2 procent, mens den absolutte bundskraber for så vidt angår interessen for serviceaftaler er Honda-ejerne på kun 2,8 procent.