Juraklumme: Kan en tunet bil blive forhandlerens ansvar?
FÆRDSELSLOVEN Tuning, opdatering, chipping – kært barn har mange navne; og tuning har igennem mange år været en sport for nogen og en levevej for andre.
Men i den senere tid har politiet i forskellige sammenhænge haft sat særligt fokus på lovligheden heraf – med store konsekvenser for ejeren af et (ulovligt) køretøj til følge.
Der findes et hav af grupper på forskellige sociale medier, hvor der udveksles alt fra erfaringer om forskellige udbydere af opdateringer over mulighederne for at skjule ulovlige opdateringer til advarsler om, hvor der aktuelt er politifremmøde til træf m.v. Alt andet lige er det naturlige modtræk mod politiets større fokus.
Den juridiske ramme for opmærksomheden findes i Færdselsloven § 120a, der giver politiet mulighed for at tilbageholde køretøjer i særlige situationer – blandt andet i tilfælde af, at der er foretaget ulovlige konstruktive ændringer af motor eller forureningsbegrænsende udstyr, der har betydning for emissionen.
I denne sammenhæng skal ”tilbageholdelse” ikke forveksles med den beslaglæggelse med henblik på konfiskation, der følger af reglerne om vanvidskørsel godt 13 paragraffer længere henne i Færdselsloven, for bilen udleveres igen – hvis den lovliggøres!
Tilbageholdelsen fører til, at bilen skal lovliggøres eller skrottes – der er (p.t.) ingen mellemvej; og for at gøre ondt værre, så forpligtes bilejeren til at acceptere, at lovliggørelsen skal ske på et autoriseret værksted af det pågældende bilmærke.
Kun på autoriserede værksteder
I praksis betyder det, at den bilejer, der selv (helt lovligt – mekaniker-titlen er jo ikke beskyttet) har skruet sin bil til en ulovlig tilstand, forpligtes til at lade bilen lovliggøre i den diametralt modsatte ende af spektret – nemlig på det autoriserede værksted; og ud fra det reservedelsforbrug, som det autoriserede værksted helt arbitrært meddeler nødvendigt.
Hvis eksempelvis det autoriserede værksted hellere vil udskifte en styreboks i stedet for at lade software udskifte i den eksisterende styreboks, så må bilejeren enten acceptere dette skridt eller søge at få sagen prøvet ved domstolene – og da en sag ved domstolene ofte varer flere år, (foruden en skarp advokat, der vil tage sagen), så vælger de fleste at lade bilen lovliggøre efter instrukserne fra værkstedet. Alternativet er nemlig, at bilen står stille i politiets varetægt, indtil der foreligger en afgørelse fra retten; måske endda fra to instanser.
Der er et hav af udfordringer med den måde loven forvaltes på – og det er ingen hemmelighed, at Dansk Bilbrancheråd har gjort indsigelse mod det faktum, at det p.t. kun er de autoriserede værksteder, der må lovliggøre køretøjerne.
Det beror på en indskudt sætning i lovbemærkningerne til indførelsen af § 120a tilbage fra 1998, der ikke er nærmere begrundet; og rådets opfattelse er, at der må være tale om en misforstået sætning – der skulle nok have stået, at lovliggørelsen skulle ske på et professionelt værksted – men den sag verserer i dialog med Transportministeriet, og er helt selvstændigt issue.
Der, hvor disse biler kan blive et problem for den professionelle bilforhandler, er, hvis bilejeren af frygt for at blive fanget med sin ulovlige bil, lader den indgå i en handel hos en bilforhandler som byttebil.
Hvis bilforhandlerens køber af bilen efterfølgende bliver stoppet af politiet og pålagt lovliggørelse i medfør af § 120a, så må køber forventes at ville rette et krav mod bilforhandleren; for en ulovlig bil er som udgangspunkt mangelfuld – og ovenikøbet ikke pr. definition underlagt den 2-årige reklamationsfrist.
Og hvad gør man så?
Her er det – i langt højere grad en ved alle andre byttebils-tilfælde – ualmindelig vigtigt at undersøge bilen nøje ved indbytningen; gerne før, om muligt.
Hvis bilen ikke er undersøgt grundigt før indbytning, så skal det i hvert fald ske før videresalg – uanset om køber er forbruger eller erhvervsdrivende. Indeholder slutsedlen et afkrydsningsfelt omkring tuning eller lignende, så medfører en aktiv tilkendegivelse, der enten be- eller afkræfter en tidligere tuning, at bilforhandleren hæfter for, at den oplysning er korrekt. Ved man det ikke, så skal køber gøres skriftligt opmærksom på det – og på konsekvenserne af, at der er ukendskab herom.
Pligt til opdateringer
De køberetlige konsekvenser af at have solgt en ulovlig bil kan være alt fra et afslag til ophævelse af handlen, og selvom bilen måtte være tilbageholdt af politiet, så udelukker det ikke en ophævelse – så overtager forhandleren bare retten til den tilbageholdte bil med lovliggørelsesudgiften und alles. Om bilforhandleren kan rette kravet videre mod den, han købte bilen af, afhænger af, om bilforhandleren kan løfte bevisbyrden for, at han vidste noget om ulovligheden – og det er svært.
Et helt nyt problem, der er opstået med den nye købelov, er, at bilforhandleren har pligt til at levere funktionsrelaterede systemopdateringer i mindst to år efter købstidspunktet. Er der en softwareopdatering installeret, så kan det meget vel være funktionsrelateret, og derfor kan man blive forpligtet til at orientere køberen om opdateringer; og det er immervæk vanskeligt, hvis man ikke ved, at bilen har en særlig software-variant.
Det gode råd til løsning af den problematik er at tage forbehold for denne specifikke mangelsvariant og få køber til at bekræfte forbeholdet skriftligt – inden købet; vel at mærke.
Så se dig godt for – det kan blive dyrt at lade være.
