Bilstereo-fans dyster om den ondeste lyd
Dansk bilstereoforening byder i samarbejde med DC Scandinavia A/S bilstereo-entusiaster velkommen til DM i Bilstereo, som afholdes hos DC Scandinavia A/S, Erhvervsparken 8 i Gadstrup lige syd for Roskilde, lørdag 3. september fra kl. 10 til 17
Der loves både øredøvende høj musik, tung bas og massiv styling – og tips til eftermontering af højttalere og forstærkere og ikke mindst dæmpning af karrosserier.
Der bliver konkurreret på både god lyd i bilen, perfekte installationer, vilde designs og på hvor mange decibels anlæggene kan spille. Der er masser af muligheder for at lytte i bilerne, få en god snak med dem der har bygget bilerne og se om Bilstereo-konkurrencer kunne være noget for dig, skriver arrangøren i en pressemeddelelse.
Vinderne kvalificerer sig til at deltage finalen senere på året, så der er alt at kæmpe for, og alle deltagere har ydet deres bedste for at lave det bedste resultat, om det er naturtro musik gengivelse eller om at komme op på 150dB eller mere.
Der sælges pølser, brød og sodavand til arrangementet.