Så er Formel 1 i gang igen
Det er TV-udbyderen Viaplay, der har senderettighederne, og de viser Formel 1-testen direkte på deres kanaler.
Silas Stage skal kommentere testen på Viaplay, og det er noget, som han ser meget frem til.
- Formel 1-testen er jo altid en mærkelig størrelse, fordi vi jo ikke får de reelle styrkeforhold, men vi får nogle indikationer på, hvad vi kan forvente. Og især topkampen bliver spændende at følge, siger han til Viaplay.
Han er især spændt på, hvad Ferrari kommer med fra start.
- Rygterne går på, at Ferrari allerede har fundet 0,5 sekund i forhold til sidste år, og at Mercedes har hentet tre tiendedele, så deres jagt på at fange Red Bull bliver interessant.
Rygterne går på, at Ferrari allerede har fundet 0,5 sekund i forhold til sidste år, og at Mercedes har hentet tre tiendedele, så deres jagt på at fange Red Bull bliver interessant. Silas Stage, Formel 1-kommentator, Viaplay
Danske Kevin Magnussen skal naturligvis også give den gas i Haas-raceren – nu med den nye holdkammerat Nico Hülkenberg og sponsoren MoneyGram, der er et amerikansk finansfirma.
Kevin Magnussen kører sin testkørsel om eftermiddagen torsdag, og om lørdagen, mens har har tjansen om formiddagen fredag.
Viaplay sender torsdag, fredag og lørdag både fra morgen- og eftermiddagssessionen og naturligvis også debutløbet næste weekend.