23948sdkhjf
Del siden
Job

MAX DUE A/S søger en medarbejder til at styrke vores salgsafdeling i Næstved

Vi har travlt og søger en medarbejder til salgsafdelingen i Næstved. Som vores nye kollega skal du indgå i et team på 4, der deler ansvaret for salg af KIA og brugte biler.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark

Du skal, sammen med os, opretholde og udbygge salget i afdelingen og være med til at sikre den fortsatte vækst og udvikling af vores nyvogns-brands såvel som forretningen.
Sideløbende vil du, med udgangspunkt i godt købmandskab, skulle være med til at drive en sund brugtvognsforretning med fokus på både indkøb og salg.

Herudover skal du, sammen med dine kollegaer og forretningen i øvrigt, være på forkant med den spændende udvikling i både produkter og arbejdsprocesser, som bilbranchen byder på i øjeblikket.

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende job i en velfungerende salgsafdeling, hvor du vil komme til at bruge din erfaring og dine evner indenfor salg.
  • En stilling med udgangspunkt i mulighed for at udvikle sig og for både at lære fra sig samt tilegne sig nye kompetencer.
  • Mulighed for at arbejde selvstændigt og med høj grad af frihed under ansvar, og med en nærværende ledelse i en organisation, hvor der ikke er højt til toppen.
  • En hverdag i en travl virksomhed, hvor samarbejde og gode kollegaer er grundlæggende for et godt arbejdsmiljø.

Vi forestiller os, at du er:

  • En dygtig sælger, og kommer fra en stilling, hvor du i forvejen sælger mange biler.
  • Er struktureret, dedikeret og resultatorienteret
  • Har erfaring med at håndtere både indkøb og salg af nye såvel som brugte biler samt salg af tillægsydelser som finansieringer, serviceaftaler, forsikringer og udstyr.
  • Er vant til at håndtere leads og følge op på kundeemner samt følge handlen til dørs.
  • Har lyst til at holde dig opdateret og til løbende at tilpasse dig nye processer og produkter i en branche, der udvikler sig hurtigt.

 

Om os
MAX DUE A/S er en velkonsolideret og familiedrevet organisation med mere end 50 års erfaring indenfor autobranchen. Firmaet har afdelinger i Næstved, Køge og Ringsted. Vi beskæftiger i dag 60 medarbejdere og kan bryste os af, at langt de fleste har været hos os i rigtigt mange år.

Vi er autoriseret forhandler af mærkerne KIA, JAC & MAXUS. og beskæftiger os desuden med brugtbilssalg. Forretningen har igennem de sidste år oplevet en stor udvikling og vækst, og vi har i disse år i øvrigt stor fokus på elektrificerede drivliner.

Vi går op i løbende udvikling og i altid at forbedre vores forretning. Vi tænker langsigtet og arbejder med en forretningsmodel, som er baseret på at oparbejde og udbygge stærke kunderelationer.

MAX DUE A/S
Holsted Park 23
4700 Næstved
Danmark

Sådan ansøger du

Ansøgning
Er du interesseret, og kan du se, at du kan være med til at løfte os, så send CV & ansøgning til Tim Due på mail: tid@maxdue.dk. Ansøgningerne læses løbende, og stillingen besættes, når den rigtige kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig

Søg job

Send til en kollega

0.063