Indskriver/kundemodtager til Birkerød Bilhus A/S
VIL DU VÆRE MED PÅ EN SPÆNDENDE VÆKSTREJSE I ET BILHUS, DER SÆTTER BARREN HØJT, OG HVOR ARBEJDSMILJØET SPILLER EN STOR ROLLE?
Er du god til at holde det store overblik og på samme tid fokusere på detaljen? Formår du at gennemføre opgaver effektivt og til tiden og samtidig gøre det med et godt humør? Så står vi klar til at byde dig velkommen i et team af 22 topmotiverede kolleger.
Birkerød Bilhus er en af Danmarks få specialiserede Citroën forhandlere og er nu ligeledes autoriseret forhandler og værksted for FIAT, Opel, Jeep, Peugeot og Alfa Romeo og vi er 100% dedikerede til at betjene og servicere eksisterende og nye kunder.
Som Indskriver hos os, vil du blive en central del af vores forretning hvor kundetilfredshed er vores højeste prioritet.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Kundemodtagelse og indskrivning på mekanisk værksted
- Kundehåndtering og relations pleje på alle niveauer (personligt, telefonisk og via mail)
- Håndtering af serviceaftaler
- En lang række administrative opgaver, som har stor betydning for at hjulene i indskrivningen snurrer rundt
- At arbejde med Dracar, Dokubizz samt Office-pakken – du må generelt gerne være i besiddelse af gode IT-kundskaber
Vi forventer at du:
- Har erfaring fra lignende funktion – gerne indenfor autobranchen
- Er ambitiøs, engageret med lyst til at skabe værdi for forretningen
- Trives med krav til effektivitet og detaljegrad
- Vil bidrage til at optimere processer og forretningsgange – hos os er samskabelse i fokus
- Forstår at begå dig i en mindre organisation, hvor vi løfter i flok
- Er proaktiv, har en god energi og et smittende humør
- Er super kvalitetsbevidst i alle sammenhænge
Du vil komme til at arbejde i et bilhus med dedikerede kolleger i en uformel organisation, hvor der en åben og afslappet omgangstone. Vi lægger vægt på at kombinere et sundt arbejdsmiljø med ambitiøse udviklingsmål og stræber efter at hjælpe hinanden med alle opgaver – store som små.
Vi tilbyder:
- Grundig oplæring. Vi er bevidste om, at den rigtige onboarding og virksomhedens vækst går hånd i hånd
- Medansvar og en varieret hverdag med gode udviklingsmuligheder
- En attraktiv lønpakke samt er godt arbejdsmiljø med dygtige og dedikerede kolleger
Arbejdstid: Fuldtidsstilling.
Tiltrædelse: Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt – så, når du er klar, så er vi klar!