23948sdkhjf
Del siden
Job

Logistikkoordinator med fokus på ind- og udgående transport

Motiveres du af styre og optimere processerne i vores logistikafdeling? Vil du gerne være en del af en virksomhed i en rivende udvikling og en af autobranchens førende danske aktører? Så er det dig, vi mangler!

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Midtjylland

Aktieselskabet CARL CHRISTENSEN (CAC), med hovedsæde i Brabrand, søger lige nu en dygtig og skarp Logistikkoordinator til en nyoprettet stilling med direkte reference til og tæt samarbejde med virksomhedens Logistikchef.

Du vil her blive en del af en virksomhed og et team, som hver dag sørger for, at vores kunder får deres reservedele mv. til tiden. Du vil få en stor kontaktflade i organisationen, hvor du kommer til at bistå vores Logistikchef med opgaver primært inden for både ind- og udgående transport.  

Sæt din ekspertise i spil

Dette er en nyoprettet funktion, hvor vi primært ønsker at optimere vores setup samt øge vores fokus på transportopgaven. Du vil få mulighed for at præge og udvikle vores logistikprocesser.

Som Logistikkoordinator vil din primære opgave blive at assistere Logistikchefen, hvor du får ansvar for processerne i forhold til transportoptimering, og du skal sammen med vores Logistikchef sikre, at der er styr på de mange opgaver, som opstår i dagligdagen. Dette kan f.eks. være analyse, kvalitet, effektivitet og fragttilbud.

Der vil i stillingen blive rig mulighed for selv at præge udviklingen i logistikfunktionen.

Nogle af dine arbejdsopgaver:

  • Bookning og hjemtagelse af forsendelser fra leverandører i hele verden.
  • Styring og optimering af vores interne forsendelses setup.
  • Ansvar for udgående transport.
  • Deltagelse i diverse administrative logistikopgaver.
  • Udarbejdelse af forskellige slags analyser, f.eks. fragtanalyser, kvalitetsanalyser mv.
  • Løsning af diverse problemstillinger
  • Udførsel af drift-optimeringer
  • Indhentning af diverse tilbud
  • Assistere Logistikchefen med planlægning og koordinering

Dine kvalifikationer:

Du har en baggrund og/eller uddannelse inden for logistik og/eller shipping.

  • God grundviden inden for alle former for shipping.
  • Erfaring med logistik og transport en fordel
  • Gode organisatoriske evner og sans for detaljer
  • Evne til at arbejde selvstændigt og tage ansvar

En forudsætning for succes i jobbet er en god forretningsforståelse, stærke analyse- og excel-kundskaber samt gode kommunikationsevner, både i skrift og tale. Du skal have en god forståelse for flowet i logistik samt for data, både i forhold til indhentning og bearbejdning.

Qua ovenstående opgaver skal du desuden være god til at planlægge, koordinere samt følge op på løse ender. Det er vigtigt at du kan arbejde systematisk og struktureret – også i pressede situationer. Det er vigtigt, at du følger tingene til dørs og samtidig har fokus på at sikre et højt serviceniveau til organisationen.

 

 

CAC
Sintrupvej 12
8220 Brabrand
Midtjylland
Danmark

Sådan ansøger du

Er du vores nye kollega?

Er du den kandidat, vi leder efter? Vi gennemgår de indkomne ansøgninger løbende, så send os gerne din ansøgning og cv hurtigst muligt og senest 14. februar 2025. 

Tiltrædelse hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Logistikchef Lars Riedel Jørgensen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg job

Send til en kollega

0.096