23948sdkhjf
Del siden
Job

Product Manager til PUSH-teamet i FTZ

Er du passioneret omkring produktstyring og klar til at tage ansvar for vores spændende produktprogram inden for forbrugsvarer? Vi leder efter en engageret Product Manager, der enten har en solid forståelse for autobranchen eller der brænder for at lære og mestre både autobranchen og kundernes behov.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Syddanmark

Du bliver en del af PUSH-teamet, som er et af to teams i Produktafdelingen, der har ansvaret for det strategiske produktsortiment i FTZ indenfor værktøj, forbrugsartikler, kemi og dæk. Teamet består af 5 Product Managers og 3 produktassistenter, som spænder bredt i både alder og erfaring. Fælles for alle er et højt fagligt niveau og en dedikation til at levere professionel rådgivning til forretningen. Med omkring 40 medarbejdere på kontoret i hhv. Supply/Procurement og Produkt afdelingerne er der altid rig mulighed for sparring på tværs af arbejdsopgaver og faglighed, ligesom vi også arbejder sammen vores øvrige kolleger i MEKO-koncernen for at sikre synergier.

Vores professionelle Produktafdeling har gennemgået en markant forandring og udvikling de seneste tre år, hvor vi har opbygget en stærk platform af processer og værktøjer inden for strategisk indkøb og produktstyring. Vi arbejder med en kategoribaseret tilgang, der går på tværs af hele produktafdelingen, hvilket sikrer en holistisk og effektiv sortimentsstyring.

Om jobbet
Du får ansvar for produkter, udvikling og leverandører og skal bidrage til at definere og implementere vores strategi.

  • Opnåelse af målsætninger og budgetter via salgs- og marketingsaktiviteter
  • Supportere FTZ' salgsstyrke og især FTZ’ forbrugskonsulenter samt medvirke til at udvikle og styrke dem i deres hverdag
  • Bidrage i udarbejdelse af prisanalyser og priskorrektioner
  • Medvirke ved indgåelse af leverandørkontrakter i samarbejde med ledelsen i produktafdelingen

Om dig
Du har erfaring med Product Management, enten fra en tilsvarende stilling eller gennem anden relevant erfaring. Kendskab til autobranchen er en fordel, men ikke et krav. Vi sørger for, at du får den nødvendige indsigt og viden om både branchen og vores produkter, hvis du mangler brancheerfaring. Derudover ser vi gerne at du

  • Har stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på både dansk og engelsk
  • Har gode koordineringsevner og flair for at samle alle trådene inden for dit ansvarsområde
  • Er analytisk med overblik og systematisk tilgang til opgaverne
  • Er stærk i at skabe relationer og evner at samarbejde med andre på alle niveauer
  • Er innovativ, selvstændig og målrettet, og sætter pris på godt købmandskab
  • Er arbejdsom og bringer god energi med på arbejdspladsen
  • Behersker MS Office/Excel og har flair for IT

Vi tilbyder
FTZ vil fortsat være den ultimative partner for værksteder over hele landet, med en ensartet service, der matcher vores høje standarder. Derfor vil du i FTZ opleve en udviklingsorienteret kultur med en høj grad af samarbejde på tværs af kolleger og afdelinger. Vi skaber rum til, at alle medarbejdere kan levere en dedikeret indsats, hvor faglighed og professionalisme kan blomstre.

Vores tre værdier – Ordentlighed, Samarbejde og Udvikling - binder os sammen, og dem ønsker vi at efterleve hver dag. Det er via vores værdier, engagement og indsats at vi sammen gør en forskel. Det skal du have lyst til at blive en del af. Derudover:

  • Bliver du en del af et stort fællesskab, og du kan se frem til fokus på udvikling af dine færdigheder gennem tværgående projekter, samt individuelle og fælles kompetence udviklende opgaver
  • Får du en spændende mulighed med stor grad af indflydelse på eget sortiment
  • Får du bred indsigt i virksomheden gennem oplæringsforløbet
  • Møder du et arbejdsmiljø med en glad og uformel omgangstone
  • Får du gode arbejdsforhold, løn efter kvalifikationer, en pensionsordning, og sundhedsforsikring. Du kan også blive del af vores kantineordning og personaleforening.

I foråret 2025 flytter vi ind i vores nye, moderne domicil i Rørup, tæt ved den fynske motorvej.

Stillingen er på fuld tid med fleksible arbejdstider og mulighed for dage med hjemmearbejde. Tiltrædelse er efter aftale.

Læs mere om FTZ her.

Det praktiske
Ansøgninger behandles løbende, og vi afholder samtaler løbende. Når vi har modtaget et passende rekrutteringsgrundlag, vil annoncen blive fjernet fra FTZ.dk/job og karriere.

Kandidater som bliver inviteret til 2. samtalerunde, skal være indstillet på at gennemføre en personprofil i dagene mellem 1. og 2. samtale. Du vil blive bedt om at præsentere referencer i processen.

FTZ Autodele & Værktøj A/S
5250 Odense
Syddanmark
Danmark

Sådan ansøger du

Vil du vide mere?
For yderligere oplysningen om stillingen kan du kontakte Category Manager Tim Wium Wichmann på 9133 4213.

Søg job

Send til en kollega

0.047