Dygtig mekaniker til lastvogns- og smedeværksted i Ishøj
Er du klar til at rulle ærmerne op og være med fra starten i fornyelsen af værkstedet på REMONDIS hovedkontor i Ishøj? Vores nuværende værkstedsansvarlige går snart på pension, så sammen med kollega med smedebaggrund bliver du en væsentlig drivkraft i fornyelsen af værkstedet, hvor du også får unikke muligheder for at sætte dit eget præg på værkstedets daglige drift og udvikling
OPGAVEN
Dine hovedopgaver vil omfatte planlægning og udførelse af både planlagte og uforudsete reparationer på lastbiler og tilhørende opbygninger, anhængere, affaldscontainere, og specialudstyr som vaskeanlæg og produktionsudstyr. Dine kunder er dine kolleger i REMONDIS’ drift, hvor du hjælper dem med at komme hurtigt videre, hvis køretøjet/værktøjet nægter at samarbejde.
Derudover vil du spille en væsentlig rolle i udviklingen af værksted, der inden for overskuelig fremtid står over for både ny indretning, indkøb af nyt udstyr, samt at sikre høj kvalitet i alle processer og reparationer.
DIN PROFIL
Vi søger en faglært, erfaren, selvkørende og initiativrig person, der er klar til at tage fat, hvor det er nødvendigt. Du er udlært som fx lastvogns-, trailer-, entreprenør-, landbrugs-personvognmekaniker, eller noget tilsvarende.
Du har god erfaring med el, hydraulik og store køretøjer, og er i stand til både at planlægge og prioritere dine arbejdsopgaver. Derudover vil det være en stor fordel hvis du er en ”Ole-Opfinder”, der nyder at udvikle nørdede men brugbare løsninger.
Du kommunikerer klart og motiverende med alle fra chauffører til ledelse, og du trives i et uformelt arbejdsmiljø, hvor godt humør vægtes højt.
DU TILBYDES
REMONDIS tilbyder en spændende og varieret hverdag med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Du vil få grundig oplæring og blive en del af et dynamisk team, hvor åbenhed og professionalisme går hånd i hånd.
Du vil blive tilbudt en fuldtidsstilling med konkurrencedygtige løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Metal-Transport Overenskomsten, herunder særlig opsparing/fritvalgsordning, pension og sundhedsforsikring, samt adgang til en aktiv personaleforening med sociale arrangementer.
ANSØGNING
Er stillingen noget for dig, så lad os høre fra dig hurtigst muligt. Processen er i gang, og vi holder samtaler løbende og afslutter processen, når den rigtige kandidat er fundet, så vent ikke for længe.
Om REMONDIS A/S
REMONDIS A/S er en del af én af verdens største virksomheder indenfor renovation og affaldshåndtering.
REMONDIS globalt beskæftiger omkring 40.000 medarbejdere, på 1000 lokationer i 30 forskellige lande.
Kernekompetencerne i Danmark er indsamling, transport og sortering af affald. Kunderne er private virksomheder, såvel som kommuner og statslige ministerier og -institutioner. REMONDIS har en ambition om at udvide deres aktiviteter i Danmark, herunder også at sikre fortsat udvikling af teknik, ny viden, engagerede medarbejdere, samt at kunne yde den service nuværende og nye kunder efterspørger nu og i fremtiden.
Du kan læse mere om REMONDIS A/S her og se video om Remondis A/S her.
NB: Når du sender din ansøgning, giver du samtykke til, at den videresendes til ansættelsesudvalgets medlemmer, som er forpligtet til at behandle den fortroligt. For nærmere angående GDPR, se venligst vores hjemmeside nikolajsenpartners.dk/privatlivspolitik.