Gider du ikke billån? Overvej privatleasing
Det er ikke alle, der kan overkomme at spare penge op over tid til at købe noget kontant. Det ser vi mest udtrykkeligt på boligmarkedet, for hvem – udover lottovindere – kan overkomme at betale en købssum på 2.000.000 kr. kontant? Dem, der ikke arver boliger, bliver for det meste boligejere ved at tage et banklån eller realkreditlån. Men også biler kan være dyre at erhverve. Hvad gør man her?
Er du ikke glad for tanken om at låne?
Hvis vi lægger tryk på ordet ”erhverve”, så vi forstår det som, at du faktisk ejer bilen, så er private lån eller banklån nok din eneste mulighed, hvis du virkelig ikke kan få dig selv til at spare penge op.
Er du derimod lidt ligeglad med, om det faktisk er dig, der ejer bilen eller ej, kan du i stedet overveje at gøre brug af leasing for at blive kørende i en bil, du har brugsretten over. For at komme i gang med leasing underskriver du en leasingaftale, og afregningen sker ved, at du betaler en startydelse og herefter månedlige ydelser i leasingperioden. Når perioden så ender, så skal bilen leveres tilbage.
Kend alle udgifter ved leasing
Online er det nemt nok at finde tilbud på leasing. Du kan fx finde Audi privatleasing hurtigt, og det er ikke svært at støve et leasingtilbud op, hvor den månedlige ydelse inkl. service og vedligeholdelse kun er ca. 2.800 kr. pr. måned. Der er nogle udgifter forbundet med leasing (der for den sags skyld også er forbundet med at være bilejer), du bør være opmærksom på, når du budgetterer leasingen.
Det er selvfølgelig stadigvæk dig, der skal betale for brændstof. Det er stadigvæk dig, der skal betale den obligatoriske ansvarsforsikring og evt. kaskoforsikring. Ejerafgift er det også dig, der hæfter for.
Er leasingselskabet imødekommende?
Ikke alle leasingselskaber har en fysisk filial, hvor du kan komme forbi og se den bil, du overvejer at lease. Men nogle selskaber tilbyder fremvisninger af de biler, de udbyder til leasing. Har du mulighed for at se en bil med dine egne øjne, før du takker ja til at lease den, er det afgjort klogt at gøre det.
Det kan også være en hjælp at få en ekspert til at gennemgå en leasingaftale med dig, så intet overrasker dig senere. Selvfølgelig vil ”firmaets mand” næppe være upartisk, men du kan stille ham de spørgsmål, du måtte sidde inde med, og så forhåbentlig få nogle svar, som du kan bruge til noget.
Måske er leasing løsningen for dig
Hvis du ved, at det ikke er realistisk at spare op til en bil, fordi der hele kommer pludselige regninger, du skal forholde dig til, eller du skal bruge en bil nu og her, så er leasing nok at foretrække frem for et lån – i hvert fald hvis vi ser på det i et kortsigtet, økonomisk perspektiv. En bil er jo også et aktiv, hvis værdi – i modsætning til boligers – kun falder med tiden, hvorfor det er surt at låne til et bilkøb.