Årets Varebil 2023 - og de fem i finalen er...
I morgen var der seks biler i kampen om at vinde kåringen, Årets Varebil i Danmark 2023. Efter onsdagens test- og teknikdag på FDM Sjællandsringen er feltet skåret ned til i alt fem biler.
Så én er skåret fra:
- Jeg synes nok, at det er den helt rigtige bil, der er blevet siet fra, siger Andreas Lang Hedegaard, der på Danske Motorjournalisters vegne har ansvaret for kåringen.
- Kia Niro Van, som blev siet fra efter den indledende afstemning, viste ved testen i dag tydeligt, at den dybest set er en personbil, der også leveres på gule plader – især kørsel med vægt, der jo er afgørende for en varebil, blev udstillet som et problem.
- Ellers viser dagens test og felt, at markedet nu tilbyder en række seriøse elbiler, fortsætter Lang Hedegaard. Dagen viser også, at der trods alle elbilerne fortsat sælges gode dieselbiler – her tænker jeg på feltets Iveco Daily, der jo i dag har været med i en dieseludgave, men senere kommer med elmotor.
Dagen viser også, at der trods alle elbilerne fortsat sælges gode dieselbiler – her tænker jeg på feltets Iveco Daily, der jo i dag har været med i en dieseludgave, men senere kommer med elmotor. Andreas Lang Hedegaard, arrangementansvarlig, Årets Varebil
De fem biler i finalen er – og her nævnt i alfabetisk rækkefølge:
Ford E-Transit – elbil, kassevogn, Iveco Daily – diesel, senere også el, kassevogn, Nissan Townstar – elbil, kompakt kassevogn, Toyota Proace City Electric – elbil, kompakt kassevogn og Volkswagen ID. Buzz Cargo – elbil, kassevogn.
Selve kåringen af vinderen finder sted på fredag den 21. april kl. 10:00 på årets Transportmesse i Herning.
De fem biler i finalen
Her nævnt i alfabetisk rækkefølge:
Ford E-Transit – elbil, kassevogn
Iveco Daily – diesel, senere også el, kassevogn
Nissan Townstar – elbil, kompakt kassevogn
Toyota Proace City Electric – elbil, kompakt kassevogn
Volkswagen ID. Buzz Cargo – elbil, kassevogn