23948sdkhjf

UGENS LEDER FTZ og Semler gør det samme - bare omvendt

FTZ vi sælge uoriginale dele til mærkeværkstederne. Semler vil sælge oiginale dele til de frie værksteder. Og AD Danmark vil bare sælge billigt.

UGENS NYHEDER FRA grossisterne: FTZ sætter yderligere fokus på storkunder og mærkeværksteder. AD Danmark sætter yderligere fokus på pris. WM Autodele – endelig er de her – sætter fokus på reservedele til varebiler og til lastbiler.

PÅ DEN MÅDE strammede konkurrencen blandt grossisterne yderligere til i denne uge. Jeg funderer løbende over, om der nu vitterligt er plads til så mange leverandører af reservedele til landets værksteder. Den seneste udvikling tyder på, at samme spørgsmål maser sig stadigt mere på blandt direktører. Og hvordan kommer vi så ud af den klemme?

SVARET FRA DEN absolut etablerede, FTZ, den nye, AD Danmark, og debutanten WM er at understrege sin profil – at gøre det tydeligt for landets tusinder bilværksteder, hvad der er så særligt ved hver enkelt.

FTZ OPRUSTER SIN salgsafdeling og satser nu hårdere på store og større kunder – blandt dem mærkeforhandlere. FTZ vil have mærkeforhandlere til at købe uoriginale dele. Et tankevækkende træk, idet det jo ikke er lang tid siden, at bilimportøren Semler indledte sin jagt på de frie værksteder. Semler vil have de frie værksteder til at købe originale dele. Så det samme – bare omvendt.

AD DANMARK ER jo ejet af T. Hansen Gruppen, der jo om noget er kendt for sine lave priser. Som hos FTZ er der nu flere sælgere parat – AD forklarer, at de skal ud med især ét budskab: Ja, grossistens priser.

WM ER JO dybest set ikke i gang endnu – men på mandag køres de første dele ud. Den danske afdeling af den tyske grossist har bl.a. egne produkter på programmet, plus et andet træk end store kunder og lav pris; nemlig et endda meget bredt program inklusiv dele til lastbiler.

DET VAR SÅ grossisternes lokkemad i uge 17 til de danske værksteder. Hvad mon det bli’r i uge 18?

 
FTZ og Semler gør det samme – bare omvendt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088