UGENS LEDER Der findes kun én mulighed
K.W.BRUUN GØR DET og har gjort det i snart lang tid. Og nu gør RN Danmark – den nye danske Renault-importør – det også: Skifter ud blandt forhandlere. Inviterer dem, der vil alt det nye med ind i varmen. Og dem, der ikke vil: Tak for denne gang.
MEN NÅR DET kommer til stykket, er en dyr designerstol jo bare et symbol: Det handler i realiteten om viljen og evnen til at kaste sig over den nye virkelighed og dens krav til digitaliseringen med alt, den indebærer.
UDADTIL FØRST og fremmest med hjemmeside og paratheden til at svare og kommunikere, når kunden har lyst – og ja, det er sikkert lørdag aften…
MEN DER ER meget mere: Det digitale køb og hvad der følger med - agenterne. Der er vitterligt forskellige former for samarbejde her.
ÉN VARIANT PÅ agent-samarbejde praktiserer Nic. Christiansen. Den private, danske importør har sine BYD-forretninger på en agentmodel. En anden er jo den rendyrkede – eller hårdnakkede – model, nemlig amerikanske Teslas, som går helt uden om dansk importør og/eller forhandler.
KAN MAN BLIVE helt forpustet lig her? Svaret er for mange sikkert et ja. For andre er det at se lyset – at se de nye muligheder og at dette jo er den sikre vej til at blive en af fremtidens vindere.
SOM JEG SER det: At hoppe med og gribe bolden er den eneste mulighed.
Som jeg ser det - der er én mulighed, hoppe med og gribe bolden.