23948sdkhjf

Nyt redskab kan teste elbil-batterier nemt og hurtigt

au2parts lancerer testeren Aviloo, som kan måle degraderingen på batterier i elbiler

De fleste elbilsejere har på et eller andet tidspunkt oplevet  fænomenet rækkeviddeangst, hvor frygtet for at løbe tør for strøm, går køreturen til en neglebidende oplevelse. Elbiler er i langt højere grad end traditionelle biler er følsomme overfor temperatur, bilens last, batteriets alder, antal gennemførte ladninger etc. Da bilens batteri gradvis nedslides på samme måde som støddæmpere, mærker ejeren af en elbil sjældent batteriforringelsen,. Men typisk i forbindelse med handel med brugte biler, spiller batteriets stand en afgørende rolle, både for køber og sælger.

au2parts lancerer på au2messen det østrigske produkt, AVILOO, der professionelt og hurtigt vil kunne vise status på en elbils batteri. au2parts har i flere måneder haft Mads Budolfsen fra det nordjyske firma, AutoMind, der står for uddannelse af elbilsmekanikere for flere førende bilmærker, til at analysere og teste AVILOO produktet. Og hans holdning er klar;

- AVILOO testeren er et super godt redskab til at give et øjebliksbillede af batteriets stand. Det er klart, at testeren ikke kan fortælle, om en eller flere celler skulle miste deres funktionalitet efterfølgende, men som et hurtigt redskab for værkstedet til at kunne give en status på batteristanden, baseret på bilens data, er det et fortræffeligt redskab, udtaler Mads Budolfsen

Testeren vil blive præsenteret på au2messen, og efterfølgende vil den blive et centralt element i markedsføringen af ”det grønne e” på eCarExpo” i Bellacenteret, hvor alle de nye elbiler vises. Her vil også ”det grønne e” være repræsenteret med en større stand for at fortælle om de frie værksteders mulighed for batteritest og servicering af elbiler, også under fabriksgarantien. 

Konceptchef, Jesper Valentin Lund, vil selv deltage både på au2messen og sammen med au2parts konceptkonsulenterne på eCarExpo i Bella. 

- Vi har i dag mere end 250 værksteder tilknyttet ”Det grønne e”. Det er værksteder, som både er uddannet og har værktøjet til at reparere elbiler. Nu tilføjer vi så et nyt værktøj i værktøjskassen i form af AVILOO testeren, lyder det fra Jesper V. Lund.   

Aviloo testeren vil være tilgængelig i samtlige au2parts afdelinger som ”udlånsværktøj”. På denne måde kan værkstederne hjælpe og fastholde elbilsejere med viden og service.

STAND 122

Mange brugte elbiler

Rene elbiler udgør i dag ganske vist kun en meget lille del af bilmarkedet, men i kraft af, at elbilernes andel af nyvognssalget udgør op mod 1/3, vil der i løbet af ganske få år blive et stort brugtvognsmarked med elbiler. Elbilernes batteri er bilens dyreste enkeltkomponent. Derfor er batteriets stand i forbindelse med handel med brugte elbiler af afgørende betydning.

Sådan virker testeren

Aviloo testeren læser bilens batteridata direkte fra OBD-stikket eller i tilfælde, hvor bilen ikke har et OBD-stik, f.eks. Tesla, via en adapter, som følger med testeren. Testen tager fra 3-6 minutter og resultaterne præsenteres for brugeren i form af et overskueligt certifikat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063