23948sdkhjf

Mercedes er blevet politianmeldt for at overdrive grøn indsats

Forbrugerombudsmanden mener, at Mercedes i sin markedsføring har gjort sig grønnere, end der er belæg for

Mercedes-Benz Danmark er blevet politianmeldt af forbrugerombudsmanden, fordi selskabet angiveligt har overtrådt markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmanden har haft kig på bilmærkets danske hjemmeside, hvor Mercedes har markedsført sig som værende "certificeret miljøvenlig".

Samtidig har Mercedes hævdet at være en del af den "grønne revolution", og at bilproduktionen er CO2-neutral med henvisning til, at der anvendes vedvarende energi på fabrikkerne.

Det fremstår derfor i Forbrugerombudsmandens øjne som om, at Mercedes-bilerne er mindre miljøbelastende, end de egentlig er - og at de er mindre miljøbelastende end konkurrenterne.

- Markedsføring af de tiltag, virksomheder iværksætter for at nedbringe deres miljøbelastning, er vigtig information til forbrugerne.

- Men oplysningerne skal være korrekte og må ikke give forbrugerne et indtryk af, at virksomheders tiltag er mere vidtgående end de er. Det er vildledende markedsføring og strafbart, siger fungerende forbrugerombudsmand Andreas Weidemann.

Det er miljøorganisationen Greenpeace, der har gjort Forbrugerombudsmanden opmærksom på Mercedes-Benz Danmarks markedsføring.

Forbrugerombudsmanden har dog ad flere omgange reageret over for virksomheder, der i markedsføringssammenhæng har gjort sig grønnere, end der er dækning for.

Det gælder blandt andet bilproducenten BMW, der har kaldt sig "Verdens mest bæredygtige bilproducent".

Og så har Føtex fået indskærpet, at man ikke kan kalde legetøj for bæredygtigt alene på baggrund af, at det er certificeret og økologisk.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097