23948sdkhjf

Overskud hos Toyota-forhandler falder

STS Biler, der netop har overtaget tre bilhuse, må se overskuddet falde med godt en million kroner. Fokus for 2024 handler om at få integreret de nye afdelinger.

Den jyske Toyota-forhandler, STS Biler, kom ud af 2023 med et overskud på 5,5 millioner kroner – et fald på en lille million i forhold til året før. Det fremgår af selskabets årsregnskab, som netop er blevet offentliggjort.

- Det er et tilfredsstillende resultat og vi vil det kommende år have fokus på at få integreret og optimeret de nye tre tilkomne bilhuse, så der ligger ikke nye opkøb i kortene, siger adm. direktør hos STS Biler, Hanne Juul Jensen.

STS Biler opkøbte august sidste år Toyota-forhandleren Lihn & Boi’s tre afdelinger med virkning fra 1. januar i år og har nu otte salgssteder i det jyske.

Hanne Juul Jensen forklarer, at selskabets omsætning og resultat for har været kraftig påvirket af den ændrede markedssituation, hvor primært Tesla har taget store markedsandele på elbiler.

- Det er et segment, hvor Toyota indtil videre ikke har været konkurrencedygtig. I forhold til sidste år har der således været et mindre fald i omsætningen af nye biler, mens omsætningen af brugte biler og i værkstedsafdelingen har været på niveau med sidste år, siger hun.

Glæder sig til ny elbil

Hanne Juul Jensen henviser til, at Toyotas eneste elbil på markedet BZ4X ikke har slået igennem. Hun noterer sig dog, at Toyota senere i år vil lancere en elektrisk SUV i miniklassen, som angiveligt får navnet BZ2X.

- Vi ser frem til at kunne tilbyde kunderne en bredere palette af biler – herunder elbiler. Selvom ikke alle kunder endnu er parate til en elbil glæder vi os til, at få den kommende elektrisk SUV i miniklassen på hylderne.

STS Biler er grundlagt 1969 af Per Sander, Jens Tang og Leif Sørensen, som slog efternavnsinitialerne sammen og startede bilforretningen STS Biler i Holstebro. Efter en årrække som DOMI-forhandler blev STS Biler autoriseret Toyota-forhandler i 1981 og har været det lige siden.

Koncernen har afdelinger i Holstebro, Lemvig, Ikast, Herning, Skive, Viborg, Hobro og Bjerringbro og beskæftiger cirka 150 medarbejdere.

STS BILER A/S
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 33,4 33,9 32,1
Resultat af primær drift 8,0 8,8 8,5
Resultat før skat 7,1 8,3 8,0
Årets resultat 5,5 6,4 6,2
Balancestatus 83,3 85,0 80,3
Egenkapital 23,6 24,5 24,3
Antal ansatte 81 81 77
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: årsregnskab Bilhus
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.604