23948sdkhjf

Tankstationskæde går imod strømmen og satser på fossilt brændstof

Go’on Gruppen regner med at åbne tankstation nr. 200 i år. Det danskejede selskabs seneste regnskab viser, et overskud på 71 mio. kr.

Mens offentligt tilgængelige ladestandere skyder op i rekordfart, og de store benzinselskaber lukker tankstationer i de tyndt befolket områder, går det lille, danskejede olieselskab, Go’on den anden vej. Selskabet venter at åbne tankstation nr. 200 senere i år og er i øjeblikket oppe på 188 ubemandede stationer. Det siger adm. direktør Mick Kjær, Go’on Gruppen til dagbladet Børsen og tilføjer:

Foreløbig er virkeligheden, at der er omkring tre mio. biler i Danmark, og under 10 pct. af dem, er elbiler. Og der skal være nogle til at sørge for, at alle kan holde gang i hjulene, så folk kan komme fra A til B, siger han til avisen. Han peger på, at også Energistyrelsen venter, at der i en årrække stadig vil være mange diesel- og elbiler på de danske veje.

- Foreløbig er rygterne om benzinbilens død stærkt overdrevne, siger Mick Kjær til avisen.

Hver ansat tjener 3,6 mio. kr.

Go’on vil dog også tilbyde opladning og har i den forbindelse indgået aftale med Allego, om udrulning af ladestandere, på udvalgte stationer. Det forventes at omkring halvdelen af selskabets stationer i løbet af de kommende år, vil blive udbygget med ladefaciliteter.

Selskabet har i 2023 afhændet forretningsbenet for salg af smøreolie. Salget af smøreolie var meget lille i forhold til de øvrige produkter som selskabet sælger, og det har derfor været en strategisk beslutning at afhænde smøreolieforretningen, da denne forretning efter selskabet opfattelse kræver betydelige tekniske kompetencer.

Selskabet har netop offentliggjort sit 2023-regnskab, som viser et overskud på 71,4 mio. kr. og en omsætning på 1,6 mia. kr. Go’on Gruppen har kun 20 fuldtidsansatte. Det svarer til, at hver medarbejder tjener 3,6 mio. kr. i gennemsnit. Mick Kjær oplyser til Børsen, at den høje indtjening pr. ansat skyldes fokus på at have en meget automatiseret, digital og skalerbar forretning.

Go'on Gruppen blev grundlagt i 2009 og ejes af familie Hanssen, der startede tankstationskæden, samt de tre Flying Tiger-ejere og tidligere Axcel-partnere Casper Lykke Pedersen, Lars Thomassen og Nikolaj Vejlsgaard samt af selskabets ledelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089