23948sdkhjf

My Garage lander sit første overskud

Efter at have kørt med røde tal på bundlinjen de seneste fire år kommer motormekkaet My Garage ud af 2023 med et plus på godt 700.000 kr.

Luksusbilhuet My Garage, der er 100 procent ejet af Lego-arvingen Anders Kirk Johansen kan notere, at selskabet præsterer sit første overskud nogensinde. Bruttoresultat i 2023 er på 23 mio. kr. mod 18 mio. kr. i 2022. Overskuddet i 2023 lyder på 700.000 kr. mod et underskud på 1,8 mio. kr. i 2022. Forventningen er, at overskuddet i 2024 vil ende på mellem 2 og 3 mio. kr. Desuden har Anders Kirk Johansen indskudt yderligere 50 mio. kr. i selskabets egenkapital.

- For mig og alle de ansatte i My Garage er det utroligt vigtigt, at vi nu kan vise et lille overskud, og at vi har kurs mod endnu bedre tider. Medarbejderne i My Garage leverer hver dag en dedikeret indsats, de fortjener virkelig en stor tak for deres dedikation, siger Anders Kirk Johansen i en pressemeddelelse.

Han fortæller videre, at My Garage er mere end blot et sted til opbevaring og vedligeholdelse, det er også salg af eksklusive bilmærker. Anders Kirk Johansen forklarer, at My Garage nærmest er en helligdom for bilentusiaster og motor-aficionados.

Nye biltårne

My Garage, som har til huse i Vejle, er et topmoderne bilhus, der tilbyder servicering, bilsalg og events samt opmagasinering og vedligeholdelse af kostbare køretøjer.

My Garage A/S
Regnskabsår 2023 2022 2021
Beløb i mio. kr.
Bruttofortjeneste 22,7 18,3 14,2
Resultat af primær drift 1,9 -0,8 -0,6
Resultat før skat 0,7 -1,3 -1,0
Årets resultat 0,7 -1,8 -0,1
Balancestatus 87,7 58,8 47,2
Egenkapital 53,0 2,3 4,1
Antal ansatte 37 35 27
Omsætning oplyses ikke. Kilde: CVR

My Garage har desuden ambitiøse planer om at blive Skandinaviens største bilunivers. Det skal bl.a. ske med opførelsen af to nye bygninger på 34 og 40 meter i højden. Det skal bringe udsigten til de opbevarede biler op i et højere luftlag, og samtidig sikre mere plads til den brede vifte af faciliteter og partnere i huset.

My Garage blev grundlagt i 2016 og beskæftiger 37 ansatte.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.612