23948sdkhjf

LEDER: Misbruger K.W. Bruun sin position?

DET ER FEM modige bilforhandlere, der nu stiller sig frem i Motor-magasinet og fortæller om, hvorfor de ikke længere ville være en del af K.W. Bruuns forhandlernetværk og hvordan de har oplevet samarbejdet med den private importør.

MODIGE, SIGER DU? Hvorfor det? De fortæller jo bare tingene, som de er. Og de er selvstændige erhvervsdrivende med egen forretning. Så hvorfor skulle det kræve mod at fortælle om det? Det kræver mod, fordi både nuværende og tidligere forhandlere frygter for de konsekvenser det kan få, når de kritiserer den magtfulde importør. Det gælder både de forhandlere, der fortsat sælger nye biler for K.W. Bruun. Og dem, der har droppet salget af K.W. Bruuns mærker, men som stadig er autoriseret værksted for nogle af mærkerne.

UDOVER FORHANDLERNE SELV, så fortæller de to brancheforeninger AutoBranchen Danmark og DI Bilbranchen om et samarbejde mellem importør og forhandlere, som mange forhandlere oplever som et samarbejde præget af frygt og sanktioner.

MEN HVORFOR STOPPER forhandlerne så ikke bare? Det gør de så også, kan man for det første konstatere. 11 forhandlere stoppede i forbindelse med forhandlingerne om nye kontrakter ved årsskiftet. Og senest har Karvil Biler for få uger siden trukket sig som Stellantis-forhandler. Men mange forhandlere kan ikke bare lige stoppe. Det kræver en bæredygtig plan B. For huslejen og lønningerne skal jo stadig betales.

MAGTFORHOLDET MELLEM IMPORTØREN og forhandleren er på ingen måde lige. Det har K.W. Bruun gennem en årrække levet højt på. Spørgsmålet er, om K.W. Bruun er gået for langt og på urimelig vis har udnyttet sin position?

DET ER VIGTIGT, at der i bilbranchen kan tales åbent om, hvis man som forhandler ikke bliver behandlet ordentligt af importøren. Det er tid til et opgør med, at den store bare kan tryne den lille, uden at det får konsekvenser.

Forhandlere om K.W. Bruun: - Profit går over moral og etik

K.W. Bruun-direktør forholder sig til forhandlerkritik

Bilbranchen kritiserer K.W. Bruuns "bødepraksis": - Virker nærmest som et regime

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109