23948sdkhjf

Volvo og co. tvunget i bakgear

DER BLIVER BAKKET på ambitionerne for den grønne omstilling hos en lang række bilproducenter i disse uger og måneder. Efterhånden har de fleste indset, at det ikke kan nytte noget at have en ambition om f.eks. udelukkende at sælge elbiler fra 2030, hvis ikke forbrugerne i Europa og resten af verden vil købe dem i stor stil. Det vil være selvmord at fortsætte mod et mål, der ikke har hold i virkeligheden.


I DANMARK GÅR salget af elbiler strygende. Mere end hver anden nye bil, der bliver solgt hos de danske forhandlere er en elbil. Dertil kommer en voldsomt stigende brugtimport af nyere brugte elbiler. Så i Danmark og et par andre lande i Nordeuropa, har man fundet en model, der virker, hvis man vil have bilkøberne til at vælge elbilen. Vi har en tårnhøj registreringsafgift, som elbilerne så indtil videre er undtaget for. Derfor ser mange danske bilkøbere elbilen som det mest økonomisk fordelagtige.

Det vil være selvmord at fortsætte mod et mål, der ikke har hold i virkeligheden


I TYSKLAND SER det helt anderledes ud. Her skal bilkøberne i den grad betale for at være grøn. For det er betydeligt billigere at vælge benzin og diesel fremfor el. Det holder ikke, hvis de europæiske politikere af hensyn til klimaet gerne vil have bragt CO2-udledningen ned i en fart.


DET KAN IKKE nytte noget, at man bare straffer bilproducenterne med store bøder for CO2-udledning, hvis man ikke samtidig sørger for, at forbrugerne har et klart incitament til at vælge en nulemissions-bil. De europæiske politikere bliver nødt til at skabe en stabil efterspørgsel på grøn teknologi, hvis de vil nå i mål. Ellers tør bilproducenterne ikke at gå all-in og det bliver stop-and-go, som vi nu ser det fra flere store bilproducenter. Selv Volvo har nu sænket de grønne ambitioner. 


LIGE NU BLIVER der skabt et mærkeligt marked ved, at bilproducenterne bliver nødt til at producere elbiler, som de stort set kun kan sælge i de nordiske lande.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094