23948sdkhjf

LEDER: Får K.W. Bruun en stærk ejer?

Der vil helt sikkert opstå nogle muligheder for de forhandlere, der kan, vil og tør. Men nogen forhandlere vil om et par år måske ønske sig tilbage til "de gode gamle dage i 2024".

KORT FØR SIN død, nåede K.W. Bruun's ejer og formand, Anders Bruun, sammen med datteren Maria Bruun-Lander at indgå en aftale om salget af hele K.W. Bruun's kerneforretning til det britisk-canadiske selskab Global Auto Holdings Limited. En nyhed der fredag i sidste uge gav genlyd i den danske bilbranche.

MAN MÅ TAGE hatten af for, at familien bag K.W. Bruun lykkedes med at lande et salg, der ifølge internationale medier vil tilføre familiefonden mere end otte milliarder kroner. Og man må også tage hatten af for, at importøren siden Kenneth Hansen overtog som direktør for knapt ti år siden har løftet bundlinjen fra omkring 150 millioner om året til at ligge omkring en milliard tre år i træk. Man kan diskutere, om metoderne overfor forhandlerne har været for brutale. Men resultatet taler for sig selv. Og det er også hovedårsagen til, at forretningen nu bliver solgt til en international spiller for så højt et beløb.

DEN NYE FORMAND for K.W. Bruun, Maria Bruun-Lander, udtalte i forbindelse med salget, at det for familien har været vigtigt at sikre medarbejderne en tryg og god fremtid, hvorfor man har valgt at sælge til en "stærk international aktør som Global Auto Holdings Limited".

OM DER ER tale om en stærk ejer vil fremtiden vise. Der er i hvert fald tale om et meget ungt selskab, som indtil nu har finansieret dets opkøb via relativt dyre lån. Det er ikke et velkonsolideret selskab, som man overdrager broderparten af den 110 år gamle familievirksomhed til.  

 

K.W. BRUUN-FORHANDLERNE  skal nok forberede sig på, at der kommer endnu mere pres på dem som forhandlere. Der vil helt sikkert opstå nogle muligheder for de forhandlere, der kan, vil og tør. Men nogen forhandlere vil om et par år måske ønske sig tilbage til "de gode gamle dage i 2024".

FINANSIERES KØBET VIA dyre og kortfristede lån, som det var tilfældet med købet af den britiske forhandler-kæde Lookers sidst år, så skal Kenneth Hansen og co. fortsat levere tårnhøje overskud.  

Om der er tale om en stærk ejer vil fremtiden vise. Der er i hvert fald tale om et meget ungt selskab, som indtil nu har finansieret dets opkøb via relativt dyre lån

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078