23948sdkhjf

Lad der blive lys under bilen med batteridrift

Scangrip har udviklet den fleksible Tower 5 Connect arbejdslampe, der nemt og hurtigt kan lyse op under en bil på liften.

Med input fra brugerne bliver det hele tiden skabt nyt hos danske Scangrip. Virksomheden, der har specialiseret sig i arbejdslys til værksteder, havde flere gode løsninger med på FTZ-messen. Her viste content marketing specialist Maria Sørensen blandt andet ’fyrtårnet’ Tower 5 Connect, der er er en høj standerlampe med stærk og drejeligt lys, som nemt kan flyttes rundt efter behov.

- Vi følger branchen og tænker også fremtiden ind i vores udviklingsarbejde. Tower-lampen er god til at lyse hele bunden op på bilen, når den er løftet på en lift, hvor der ikke kan monteres fast lys på selve liften, fortalte Maria Sørensen.

Lampen, og Scangrips patenterede, universelle connector til alle batteriserier til værktøj, lyser med 5000 lumen og er bygget med to lyskilder, der kan vinkles for at undgå skygger. Lampen vejer fem kg eksklusive batteri og kan justeres i højden.

- Vi har forståelse for, at det er vigtigt med godt lys, der er fleksibelt og hurtigt at sætte op i et travlt arbejdsflow, sagde Maria Sørensen og pegede desuden på en af Scangrips bestsellere – Bonnet Light. Denne lampe er designet til at hænge under hele kølerhjelmens bredde, med ’kløer’ i gummi i enderne, der ikke ridser lakken på oversiden af kølerhjelmen ved hurtig montering.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094