23948sdkhjf

Dakar Rally har krævet sit første dødsoffer i år

Polsk motorcyklist er omkommet under Dakar Rally i Sydamerika.
En 39-årig polak, der deltog i Dakar Rally i Sydamerika, er død. Det oplyser løbets arrangør i en skriftlig udtalelse.

Den polske motorcyklist Michal Hernik omkom i terrænet på løbets tredje etape. Han blev fundet ved 206-kilometer-mærket mellem byerne San Juan og Chilecito i den nordvestlige del af Argentina.

- Omstændighederne ved hans død er endnu ikke klarlagt. Han viste ingen tegn på at have været involveret i en ulykke, skriver arrangørerne.

Michal Hernik kørte for holdet KTM. Hans lig blev fundet 300 meter fra den afmærkede rute.

Femte dødsfald siden 2009

Dakar Rally er et 9000 kilometer langt motorløb, der blev skudt i gang 4. januar.

Løbets deltager skal i løbet af knap to uger igennem Argentina, Chile og Bolivia, før målstregen bliver krydset i den argentinske hovedstad, Buenos Aires, 17. januar.

Den polske motorcyklist er den femte deltager, der er død under racerløbet, siden det kom til Sydamerika i 2009.

Før det blev det klassiske løb kørt i besværligt terræn blandt andet på tværs af Sahara-ørkenen, da ruten gik mellem den franske hovedstad, Paris, og Senegals hovedstad, Dakar.

Det berømte offroad-rally har været afholdt siden 1978. Både biler, motorcykler og lastbiler deltager i løbet, hvor ruten varierer fra år til år.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088