23948sdkhjf

Mange nyheder i de to vigtigste klasser

Tendensen er klar: Flere og flere købere siver fra mikro- til mini-klassen. Heldig udvikling for eksempelvis Honda og Hyundai, Opel og Peugeot, der alle har stærke nyheder på vej i 2015.
Det kræver sit købmandskab at sikre sig succes som importør og forhandler af markedets mindste biler. Avancen er i bund – men det er jo netop her, salget er struttende størst. Så mulighederne er der.

2015 bliver næppe et lettere år, for konkurrencen ser ud til at stramme yderligere til, efter antallet af nyheder i klassen at dømme. I den absolutte mikroklasse ser Opel med spænding, og sikkert mange konkurrenter med ængstelse, frem til lanceringen af den ny mikro med navnet Karl. Bilen får sin officielle verdenspremiere på den kommende biludstilling i Genève, men tyskerne har allerede vist billeder og ladet en række data sive – vigtigst er næsten, at motoren bliver mærkets nye og roste trecylindrede rækkemotor, som vi har kørt de første begejstrede kilometer med i den nye Corsa - i Karl dog uden turbo.

Alt står og falder med prisen i denne klasse; Opel har allerede meldt "under 100.000 kroner" ud.

Det bliver yderligere hårdt at være ellers storsælgende VW Up og trillingerne Toyota Aygo, Peugeot 108 samt Citroën C1.

I klassen et nummer større spiller Opel op igen: Ny Corsa med den allerede berømmede nye motor. Dernæst helt nye biler fra Fjernøsten, hvor Hyundai nok skal få sit store stykke af kagen med den nye 5-dørs i20 og den teknisk tilsvarende, men noget smartere, 3-dørs i20 Coupé. Honda gør comeback i klassen med den helt nye udgave af Jazz, der i den oprindelige udgave jo gjorde mærket til Årets Bil i Danmark. Og notér så, at Peugeot kommer med en faceliftet version af storsælgeren 208. Ligesom ’15 bliver året for den nye Fabia fra Skoda.

Det bliver yderligere hårdt af være Fiesta, Clio og Polo.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094