Reparationskvalitet - et spørgsmål om dele
Thomas Krebs, SKAD-direktør, kommenterer her onsdagens net-artikel "Stor utilfredshed med forsikringsselskaber", hvor AutoBranchens VidenCenter advarer om, at flere danske forsikringsselskaber ikke overholder deres aftaler med værkstederne.
Man taler for det meste kun pris, men der er forskel på kvalitet, og naturligvis er det væsentlig billigere at bruge lavkvalitetsprodukter end produkter af OEM kvalitet. At det så går ud over sikkerheden i bilen er ikke noget man behøver at diskutere. Og forsikringsselskaberne har ikke ansat kompetente eksperter, der nøjagtigt kan bestemme kvalitetsniveauet af dele, men man er nødsaget til at stole på hvad leverandøren oplyser om.
Det er i denne sammenhæng magtpålæggende at rette fokus på den forhadte og urimelige reparationsgrænse, der til dels bærer en stor skyld for, at der slækkes på sikkerheden ved skadesreparationer det er uhørt at gode biler skal repareres på laveste niveau, da de ellers skrottes af skattemæssige årsager og så får andre EU lande billige reparerede biler af høj kvalitet, som kan køre i mange år.
Gratis guide
SKAD har allerede i sidste år udgivet en gratis guide om OEM kvalitet, som kan gratis downloades fra SKADs hjemmeside "www.skad.dk" under Nyheder. Når en producent af varer tilbyder et spektrum af karrosseridele, så må der gås ud fra, at disse dele også har OEM kvalitet, da de ellers direkte har indflydelse på sikkerheden i bilen. Dette har SKAD prøvet at få styr på siden 2010, men vi er desværre endnu ikke kommet derhen, hvor de i vores guide beskrevne karakteristika kan dokumenteres af leverandørerne.
Når man så kommer til forhold mellem leverandører og forsikringsselskaber, så føres der lige nu en sag foran den engelske domstol, hvor det blev dokumenteret ved hjælp af blandt andet skjult kamera, at nogle forsikringsselskaber i England modtog en returkommission, som var omsætningsafhængig.
Vi har endnu ikke fået besked i AIRC International om status quo på denne sag, men det får en til at tænke over tingene, da sådanne handlinger både støder mod de love, der styrer forsikringsselskaberne, men også i høj grad konkurrenceloven.
I SKAD arbejder vi på et højt teknisk niveau, og vores arbejde har sat en ny standard i Danmark. Vi er sikre på at vi nok skal få overbevist aktører på markedet, at det er bedst og sundes for bilisten, at bilerne repareres sikre herunder også anvendelse af dele af OEM kvalitet.
Thomas Krebs
Direktør, SKAD
Sammenslutning af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark