23948sdkhjf

Stærkt hold til DM i Skills

DM i Skills afholdes 8.-10. januar i Bella Center i København, og personvognsmekanikerne er stærkt repræsenterede ved danmarksmesterskaberne i håndværk.
Når statsminister Helle Thorning-Schmidt skyder DM i Skills 2015 i gang torsdag 8. januar, stiller industrien med 24 meget talentfulde lærlinge, som skal dyste i fagene personvognsmekaniker, klejnsmed industritekniker og som noget helt nyt også automatiktekniker. Desuden kan de besøgende stifte bekendtskab med demonstrationsfagene, som blandt andet omfatter autolakerer.

Deltagerne er fundet gennem lokale og regionale konkurrencer og udvælgelser. Udtagelsesmodellen adskiller sig lidt fra fag til fag, men én ting er sikkert: De unge lærlinge er store talenter, der får muligheden for at prøve sig selv af på et højt niveau både fagligt og personligt.

Alle er velkomne til at kigge forbi i Bella Center, som slutter lørdag 10. januar, og der er gratis adgang.

Også forældre til skoleelever inviteres til at besøge DM i Skills hvor de kan se mesterskaberne, høre oplæg om erhvervsuddannelser, prøve kræfter med et fag, få et gratis aftensmåltid tilberedt af elever fra Hotel- og Restaurantskolen og se med når Mads Steffensen uddannelsespanelet (Mette Blomsterberg, Mattias Tesfaye og Stine Bosse) diskuterer uddannelsesdilemmaer.

Ud over statsministeren, vil også Københavns overborgmester Frank Jensen (S) og regionrådsformand i Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) byde velkommen. Desuden vil Pia Allerslev (V), børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, overrække stafetten til den nye værtskommune, mens overrækkelse af præmier til Danmarksmestrene 2015 foretages af undervisningsminister Christine Antorini (S).

Såvel finalen som afslutningsceremonien live-streames på www.skillsdenmark.dk

DM i Skills arrangeres af SkillsDenmark, der er en nonprofit medlemsorganisation, som arbejder med talentudvikling, eksponering og internationalisering inden for danske erhvervsuddannelser.

SkillsDenmark blev grundlagt af fem faglige udvalg i 1997, efter at have besøgt WorldSkills – verdensmesterskaberne for erhvervsuddannelser i St. Gallen i Schweitz og er siden vokset og består i dag af 27 faglige udvalg og mere end 50 erhvervs-, SOSU-, og landbrugsskoler.

SkillsDenmark arrangerer DM i Skills, de årlige danmarksmesterskaber for erhvervsuddannelser. DM i Skills afholdes hvert år i januar men rykker rundt i landet, så det hvert år er en ny dansk by der er vært for mesterskaberne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094