23948sdkhjf

30 på literen i ny BMW

I farten ligner den sig selv, den faceliftede BMW 1-serie. Men under frontklappen sker der ting og sager – ikke mindst i den nye 3-cylindrede diesel, der præsterer tæt ved 30 kilometer literen.
Den er klar hos de danske BMW-forhandlere til april, og ligner ved første øjekast sig selv. Men det er snyd – for det er faktisk et omfattende facelift, BMW 1-serien 2015 har gennemgået.

Især én version er interessant, BMW 116d EfficientDynamics Edition. Den har et forbrug svarende til lige knap 30 kilometer på literen, helt præcist 29,4 km/l ifølge EU-normen.

Og på trods af sin spareiver runder den nye 1’er de 100 kilometer i timen på lige godt og vel 10 sekunder. Den skarpe indstyring, og den BMW-typiske vægtfordeling på 50:50, har den jo fortsat – så selv om 30 på literen og BMW måske lyder en anelse forkert i nogles ører, er den god nok; ægte BMW!

Dermed er det den mindste og den mest sparsommelige diesel, der er den mest interessante variant i rækken af BMW 1-serie årgang 2015, der har officiel verdenspremiere på den kommende udstilling i Genève.

Motorprogrammet er opdateret med nye 3- og 4-cylindrede motorer, som sikrer endnu lavere brændstofforbrug og CO2-udledning. Alle motorer har BMW TwinPower Turbo-teknologi og opfylder EU6-normen. Og hvad angår gearkasser: Den nye 1’er kommer med sekstrins, manuel gearkasse, og som ekstraudstyr kan vælges ottetrins Steptronic automatgear (standard på BMW 125d, BMW 120d xDrive og BMW M135i xDrive). Automatgearkassens transmission er linket til data fra navigationen for at optimere gearskiftemønsteret (navigationsanlæg er ekstraudstyr).

LED-kørelys bliver standard, og baglygterne er fornyede til "L-formen", som er så karakteristisk for BMW.

Instrumentbrættet er opfrisket med 6,5" skærm, og BMW iDrive er standard. Bilen kan individualiseres med Sport Line, Urban Line, Advantage-pakke samt M Sportspakke.

Priserne bliver først offentliggjort, når bilen har verdenspremiere – den nuværende 1’er begynder ved 340.000 kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126