Ajour med alverdens autobranche
Læs blandt andet om gratis patenter på brændselsceller og om Audis rekordstore investerinngsprogrammer i denne omgang af Ajour med de internationale nyheder.
Europas næststørste producent af automotiv sealing, Standard Profil, har 11. december åbnet sin 10. fabrik i Guanajuato-Mexico, som skal levere sealing systemer til de store bilproducenter i Nordamerika. Fabrikken er bygget op fra bar grund på ni måneder for en investering på 36 millioner US dollars. Standard Profil blev grundlagt i Tyrkiet for 38 år siden.
Russiske bilkøbere vil køre i kompakte biler. Det viser en analyse udarbejdet af Frost & Sullivan. I 2020 vil russerne købe tre millioner nye biler hvoraf biler i A- og B-segmentet vil udgøre 40 procent.
Den italienske bremseproducent Brembo vil bygge en ny aluminiumscaliper fabrik i Mexico. Produktionsanlægget vil omfatte et nyt aluminiumstøberi og bearbejdningsfaciliteter, som vil være i stand til at producere to millioner calipre om året. Anlægget vil være 31.500 kvadratmeter, og når det er fuldt operationelt, vil det generere en årlig omsætning på 100 millioner euro. Støberiet vil have en smeltekapacitet på 14.000 tons, og Brembo forventer at kunne producere to millioner aluminiumcalipre året.
Subaru skruer op for tempoet på sine fabrikker, og det står allerede klart, at 2014 bliver endnu et rekordår for den japanske bilproducent. I oktober satte Subaru ny produktionsrekord med over 90.000 biler. Og nu kan Subaru notere lidt over 800.000 solgte biler i år, hvilket er en stigning på næsten 10 procent. Produktionen på fabrikken i USA, der leverer biler til Nordamerika og Canada, steg med over 40 procent i oktober. En høj efterspørgsel på nye Legacy og Outback står bag den ekstraordinære stigning. På de japanske fabrikker begynder man nu på omstillingen til produktion af den nye Outback, som starter i december. I Europa har interessen i den nye Outback været stor, og Subaru Nordic har i skrivende stund solgt over 800 biler til kunder, der må vente indtil marts, før de første biler af den helt nye Outback kommer til landet.
Sydkoreanere satser på kina, og derfor åbner Hyundai nu to nye fabrikker, så den samlede total i landet bliver fem. De nye produktionsanlæg, der vil blive placeret i byerne Cangzhou og Chongqing, kommer samlet til at bygge 600.000 biler årligt, hvorved Hyundais totale produktionskapacitet i Kina vil blive hævet mere end 1,6 millioner biler årligt. Det forventes, at de nye fabrikker er klar i 2018.
Toyota gør patenter gratis og frigiver omkring 5680 licenser, der omhandler biler med brændselsceller. Det har den japanske producent gjort for at fremme denne type biler på markedet og hjælpe andre bilproducenter i gang, lyder det. Toyotas første masseproducerede bil med brændselsceller, kaldet Mirai, kommer til Danmark i 2015.