23948sdkhjf

Ekstra dag med hurtige biler

Danmarks største festival for bilelskere udvider arrangementet til fire dage på Vandel Flyveplads ved Billund.
Danmarks Hurtigste Bil eller DHB, hvis man tager den korte version, forlænger arrangementet med en ekstra dag, så dørene åbnes allerede torsdag den 4. juni på Flyveplads Vandel.

For gæster og deltagere betyder det endnu mere af den kendte opskrift med ingredienser som 402 meter streetrace, kåring af Danmarks Flotteste Bil, drifting og Team Man brænderplads. På toppen af den lagkage er der fest om aftenen. Og i Vandel by betyder det årets bedste omsætningsweekend, når indbyggertallet runder 10.000 mennesker frem for hverdagens 775 beboere.

Danmarks Hurtigste bil var i en lang række år organiseret af Forlaget Benjamin, men sidste år overtog BilGalleri.dk, der er en del af Bazoom, arrangementet efter magasinet bil Vmax måtte lukke.

Direktøren for Bazoom, Kenneth Andersen, har efter første år bag rattet forelsket sig i DHB, der nærmest er en slags Roskilde Festival, bare med biler:

- DHB er et fantastisk arrangement drevet af og for ildsjæle med benzin i blodet. Sidste år var vi helt grønne på projektet, men vi har lært en masse og ser et stort forbedringspotentiale for arrangementet. Blandt andet er vi glade for at have fået en ekstra dag til kørsel på banerne.

Normalt sker der ikke meget på Flyveplads Vandel, der blev anlagt af tyskerne under 2. verdenskrig. Indtil 2003 var den ejet af det danske flyvevåben, hvor helikopterne rykkede til Karup og flyvepladsen blev overtaget af Bregentved Gods. DHB har været fast inventar i første weekend af juni på Flyvepladsen siden 1998 – på nær en enkelt flirt med Padborg Park. I 2015 fylder det 17. DHB flyvepladsen fra den torsdag den 4. juni til søndag den 7. juni.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094