23948sdkhjf

FDM sender bilkøbere i autobranchens arme

Danskerne er usikre på deres rettigheder ved privat bilhandel, viser en FDM-undersøgelse.
Hver fjerde private bilhandel sker i blinde, fordi køberne ikke kender deres rettigheder ved privathandel – eller mangel på samme, lyder det fra FDM, der således advarer mod bilkøb uden for de oftest mere trygge forhandler-rammer.

Mere end 150.000 bilnøgler skifter hvert år ejermand i private bilhandler på landets villaveje. Men mange privatkøbere løber en unødig stor risiko, viser en undersøgelse, FDM har foretaget via Voxmeter blandt 1110 respondenter.

Undersøgelsen afslører en generel usikkerhed blandt de adspurgte, om hvilke rettigheder man har ved en privat bilhandel. Godt hver fjerde (27 procent) svarer, at de slet ikke ved, hvilke regler der gælder, mens knap halvdelen (45 procent) af de adspurgte svarer, at man altid køber bilen som beset, hvilket kun er delvist korrekt.

- Der er mange, der er usikre på eller utrygge ved at købe bil privat. Mange henvendelser i vores rådgivning går netop på proceduren og risikoen ved privat bilkøb. Tager man sine forholdsregler, er privat bilkøb i de fleste tilfælde dog helt uproblematisk, og ofte kan man gøre en god handel, siger afdelingsleder af FDMs rådgivning, Per Alkestrup.

Købt som beset

Det er især tvivlen omkring reklamationsretten, der, ifølge FDM, afholder mange fra at handle bil på villavejen. For selvom man som udgangspunkt også her har to års reklamationsret, vælger de fleste private typisk at handle biler som prøvet og beset, og altså uden den toårige reklamationsret, som en forhandler altid skal give.

- Det forhold at man ved privat bilhandel ofte fraskriver sig den sikkerhed, reklamationsretten giver, skal naturligvis afspejle sig i prisen. Men det betyder også, at det er endnu vigtigere, at man kender bilens stand inden køb. For selvom sælger har pligt til at oplyse om eventuelle fejl, kan det efterfølgende være svært at rejse et krav. Kør derfor bilen til et uvildigt testcenter, råder Per Alkestrup og understreger, at man som privat køber også selv har pligt til at undersøge bilens stand.

Standard-slutseddel med råd

For at sikre både køber og sælger bedst muligt i forbindelse med privat bilhandel har FDM lavet en standard-slutseddel, der kan hentes frit på FDM.dk. Her findes også råd til både køber og sælger ved privat bilhandel.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079