23948sdkhjf

Værksted har succes med biludlejning

Værkstedet CiPe:Care i Odense er blevet en del af udlejningsfirmaet One2move.
Odense har fået et nyt sted at leje biler, efter CiPe:Care har indgået en aftale med One2move, som er en landsdækkende kæde af selvstændige biludlejere, der dagligt udlejer over 350 nye og brugte lejebiler fra mere end 60 afdelinger fordelt over hele Danmark.

CiPe:Care har allerede fået godt fat i udlejningsmarkedet i Odense og har - uden at gøre noget stort markedsføringsmæssigt for det - udlejet for omkring kr. 100.000,- på bare to måneder. Indehaver af CiPe:Care, Henrik Hansen, udtaler:

- Vi er blevet ret så overraskede over den hurtige succes, vi har opnået med biludlejningskonceptet. Det er med slet skjult glæde, at vi hver dag jubler, når vores vognpark er tømt for udlejningsbiler, og vi har flere kunder, der står i kø for at leje en bil. Samtidig betyder det jo også, at markedet potentielt er endnu større, og det må derfor overvejes, om der skal skaffes flere udlejningsbiler, siger han.

CiPe:Care stiller forskellige biler til rådighed – fra mikrobiler og personbiler til minibusser og flyttebiler. Alle bilerne kan ses på One2moves hjemmeside, hvor det også er muligt at beregne priser.

Interessen er stor for et billigere alternativ til de andre aktører på biludlejningsmarkedet, som ifølge Henrik Hansen i mange år har været præget af få, men store og dyre biludlejningsselskaber.

- Vi tror det blandt andet skyldes at One2move-konceptet er lokalt forankret, og dermed er kendt for at være i tæt kontakt med kunden, hvilket muliggør nøje tilpassede udlejningsløsninger baseret på kundens ønsker, siger han
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156