23948sdkhjf

Gode værktøjer til uddannelsesbrug

F.K. Teknik/Design har netop leveret specielle stativer til Vognmalerskolen i Silkeborg.
Efter i mere end 25 år at have været leverandør til autoreparationsindustrien i Europa, USA og senest Rusland og Kuwait har F.K. Teknik/Design ApS fra Vissenbjerg på Fyn netop leveret - en for danske forhold - større leverance af speciel stativer til autolakerere til Vognmalerskolen i Silkeborg.

- Igennem en årrække valgte skolen at fremstille egne stativer, som til dels tjente skolens formål, men som naturligt nok ikke helt var et billede af det, som skolens elever kom til at arbejde med ude i autolak-værkstederne siger Finn Kreiberg, som for mere end 25 år siden startede virksomheden F.K. Teknik/Design ApS.

- Det er en meget stor glæde for mig, fortsætter Finn Kreiberg, at produkterne ikke alene afsættes i så store dele af verden, som de gør, men også at de er anerkendt og anvendt på mange uddannelsesinstitutioner for branchen. Jeg er ikke selv længere aktiv i virksomheden, men kom tilfældigt på besøg og så den store mængde ens stativer stå klar til levering.

Som håndværker glæder det mig altid at se, når andre arbejder med gode værktøjer, som letter arbejdsgangen, bedrer arbejdsmiljøet og sikrer en høj kvalitet. Allerede i starten af 1980’erne, hvor jeg selv kørte rundt i en varevogn og leverede produkter, som jeg selv producerede i weekenden, var det en stor glæde at se, hvor godt produkterne blev modtaget.

World Skills i Helsinki

- Da World Skills blev afholdt i Helsinki for nogle år siden gik det rigtig op for mig, hvad udviklingen af disse specielle værktøjer efterhånden er kommet til at betyde for autoreparations-industrien. Det glæder mit gamle pensionisthjerte at se, og det er godt at virksomheden, som snart igennem mange år har produceret Flexible-produktserien, fortsat er i familiens eje.

Siden 1994 har svigersønnen Jan Kreiberg arbejdet i virksomheden, som altså nu er 90 procent eksporterende, men fortsat har sine rødder solidt plantet i det fynske.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.021