23948sdkhjf

Stenkjær blev importør-formand

Ny bestyrelse i De Danske Bilimportører.
Efter en 37 år lang karriere i Semler Gruppen, heraf de sidste ni år som adm. direktør, gik 62-årige Johnny Berntsen forleden på pension og forlod derfor også posten som formand for De Danske Bilimportører (DBI) – en post han har haft siden 2005.

Hans afgang som DBI-formand skete onsdags aften den 21. april ved den ordinære generalforsamling, og han blev afløst af den 58-årige Preben Stenkjær, som har siddet i DBI-bestyrelsen i nogle år.

Preben Stenkjær har i over 20 år været adm. direktør for Interdan A/S, som repræsenterer Peugeot, Mitsubishi, Chevrolet og SsangYong.

En anden kommende pensionist trådte også ud af bestyrelsen i DBI, nemlig Jørgen Damkjær, direktør i Scania, som går på pension 1. maj efter mere end 25 år på posten. Han har været næstformand i DBI – en ny næstformand konstitueres på et ordinært bestyrelsesmøde til juni.

Desuden er der kommet to nye medlemmer af bestyrelsen, nemlig Gunni Mikkelsen fra Iveco, som nu repræsenterer det tunge segment, samt Henrik Bang fra Renault Danmark (personbiler).

Endvidere var der genvalg til Henrik Hangaard, Volvo Personvogne Danmark, mens Jens Bjerrisgaard, Semler, ikke var på valg.

- Det hele var ganske udramatisk – det er business-as-usual, konstaterer direktør Bent Mikkelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082