23948sdkhjf

FDM: Heller nyere biler end flere syn

Både borgere, autobranchen og FDM har et ansvar for ordentligt vedligeholdte biler, mener direktør i bilistorganisationen, Thomas Møller Thomsen.
Selv om FDM driver synsvirksomhed, med øget omsætning for øje, mener bilistorganisationen, at etårige periodiske syn for ældre biler ikke er vejen frem mod en bedre vedligeholdt bilpark.

- Vi skal ikke lave strammere regler, der straffer mange, for at ramme de få. En stramning af de periodiske syn vil koste rigtig mange penge – uden sikkerhed for, at eksempelvis bremserne ikke svigter kort tid efter synet.

- I dette politiske ærinde fra Applus Bilsyn vil FDM hellere bruge krudtet på at appellere til lavere bilafgifter end at sørge for at tilføre synsvirksomheder flere penge. For problemet er reelt, at vi i Danmark har så mange ældre biler på grund af vores høje afgifter, siger FDM-direktør Thomas Møller Thomsen.

Opråb til service

Beregninger viser, at årlige syn for biler over 10 år vil koste bilejerne op imod 150 millioner kroner i synsudgifter. De penge mener FDM hellere skal gå til vedligeholdelse af bilerne.

- Vi har hos FDM selvfølgelig et ansvar for at opfordre borgerne til at bruge de nødvendige penge på korrekt service. Der må ikke gås på kompromis med sikkerhed, men måske på komfortsiden, hvis bilejerne gerne vil spare. Her har også autobranchen et medansvar for høj kvalitet i arbejdet og rådgivningen af borgerne om, hvad der er nødvendigt at lave på bilen. Kampen mellem mærkeværksteder og frie værksteder har i øvrige medført, at mærkeservice er blevet billigere. Men reparationspriserne er stadig højere i Danmark end i vores nabolande Sverige, Tyskland og Polen på grund af vores højere løn- og omkostningsniveau, siger Thomas Møller Thomsen.

Han mener, at Danmark ligger på det generelle niveau i EU hvad angår periodiske syn. Den højere frekvens i Sverige, som anført af Applus Bilsyn, skal her ses på baggrund af halvt så høje priser i forhold til i Danmark. Den højere svenske frekvens er tilsyneladende uden øget effekt på bilernes stand.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062