23948sdkhjf

Topskud hurtigst i test

Michael Christensen, Karlslunde, der sidste år blev kåret til årets danske bilsportskører af DASU, debuterer i den nye GP3 serie i år, og det ser lovende ud før årets første løb på Formel 1 banen ved Barcelona, Circuit de Catalyunia.

Christensen testede forleden raceren og var hurtigst af alle på banen, før det går løs den 8. maj. Det var den sidste officielle test.

Michael Christensen er kun 19 år. Han begyndte i gokart og vandt næsten alt, han deltog i. Han blev dansk og skandinavisk mester og Europamester i 2006, og året efter Formula A vinder i Tyskland og i Macau. De sidste to år har han kørt i BMW’s talentklasse, og blev nummer seks i 2008 og nummer fire sidste år.

Michael Christensen kører i år for det australske MW Arden team, som ejes af blandt andet den australske Formel 1 kører Mark Webber og teamchefen i Red Bull teamet i Formel 1, Christian Hörner. Den unge dansker er gang på gang omtalt som måske det største danske racing talent nogensinde, der loves en stor fremtid. Han er i hvert fald på vej op gennem de større klasser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062