23948sdkhjf

Rattet rundt med motorsporten

SEBASTIEN LOEB/D. Elena, Citroën C4, vandt også VM-afdelingen i rally i Tyrkiet. Det var holdets tredje sejr på stribe. De vandt foran norske Petter Solberg, ligeledes i en Citroën C4, men privat anmeldt. Solberg er tidligere rallyverdensmester. På tredjepladsen kom M. Hirvonen, Ford Focus, foran Sebatien Ogier, også i Citroën C4. På femtepladsen kom den tidligere Formel 1 verdensmeter Kimi Räikkönen i Citroën C4. Det var andet løb i træk, han scorede VM-points. Han er ved at lære at køre på det løse underlag, som jo kendetegner rallysporten. Serien føres suverænt af Loeb med 93 points foran Solberg med 53 points og Hirvonen med 52 points. Næste VM afdeling er Rally New Zealand den 7.-9. maj.

LØVELBANEN ER DANMARKS nye rallycross bane, hvor man traditionen tro tager hul på sæsonen St. Bededag den 30. april. Der har været kørt rallycross på en dispensation et par gange. Banen er udvidet fra 650 til 820 meter med en ny asfalteret sløjfe.

JØRGEN HANSEN, Fjenneslev, har været omkring Hockenheim banen for at teste sin nye Renault Megane Trophy, men den manglede effekt. En motorspecialist fra Estland har været omkring Hansen for at finde de manglende motorkræfter, før sæson premieren på FDM Jyllands-Ringen den 25. april.

Darren Turner, UK, Tomas Enge, CZ, og danske Christoffer Nygaard, blev nummer 11 i Abu Dhabi i deres Young Driver Aston Martin i GT1 klassen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.076