23948sdkhjf

Schumacher får nyt chassis

Det helt store åbenlyse spørgsmål efter de første afdelinger i årets Formel 1 er, hvad sker der med Michael Schumacher? Han kan ikke følge de mange unge løver i serien i år. Den mangedobbelte verdensmester har dog ikke glemt at kører race, men hans bil er ikke hurtig nok. Det indrømmer Mercedes’ chef Ross Brawn, der mener, at der er noget galt. Til løbet næsten gang i Spanien den 9. maj får Schumachers Mercedes racer derfor et nyt chassis.

Schumacher har beklaget sig, men er sikker på, at han kommer tilbage. Han blev igen placeret langt nede i feltet i Kina på en 10. plads, mens teamkollega Nico Rosberg igen fik en tredje plads og nu ligger på en samlet andenplads lige efter Jenson Button, der vandt i Kina. Schumacher har scoret sølle 10 points.

Efter Button i Kina kom Lewis Hamilton, begge i McLaren, og efter Rosberg på tredjepladsen kom Fernando Alonso, Ferrari, Robert Kubica, Renault, S. Vettel, Red Bull, V. Petrov, Renault, Mark Webber, Red Bull, Felipe Massa, Ferrari, og Schumacher på 10. pladsen.

Løbet i Shanghai blev i øvrigt spændende med masser af gode overhalinger. Der skete noget hele tiden. Så regnede det en smule, og pludselig var det igen tørvejr, men så regnede det igen. Det gav travlhed med skift af dæk, men Schumachers gamle force, at køre i regnvejr, så man heller ikke meget til.

Mange kan ikke forstå, at McLaren, som også benytter Mercedes-motorer, klarer sig så godt, men styrken ligger jo ikke i motorerne alene, og det er dette, Mercedes chefen Ross Brawn vil se nærmere på med et nyt chassis til Schumacher den 9. maj.

Serien føres af Button med 60 points foran Rosberg med 50 points og Alonso og Hamilton med hver 49 points.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095