Lærlinge og elever er fremtiden
Fra flere sider lyder det, at branchen er for dårlig til at gøre opmærksom på, at mulighederne er mange inden for autobranchen.
- Ret beset er det en tilfældighed, at det lige er blevet syv på én gang. Der skal unge mennesker til, for når jeg betragter de forskellige niveauer i branchen, er der en høj gennemsnitsalder, og der skal nyt blod til. Finanskrisen varer ikke evigt, og der kommer en tid efter den, og når den tid kommer, skal vi være parate. Vi har ansat en kontorelev, en biløkonom, en handelselev til lageret, en vognmaler, en lærling til pladeværkstedet og to automekanikerlærlinge denne gang. Vi søgte en handelselev til lageret i avisen, men fik kun ganske få henvendelser, og da de unge tilsyneladende ikke ved, at en plads som handelselev hos en autoforhandler er en rigtig god uddannelse med mange karrieremuligheder, har vi som branche virkelig en udfordring her. Vi er heller ikke for gode til at bruge skolerne, som gerne vil hjælpe med at finde lige de unge mennesker, vi ønsker. Også her ligger der en udfordring, men sidst og ikke mindst er der god økonomi i at tage lærlinge ind, siger Morten Nielsen.
Lær de unge noget
Rundt omkring fra uddannelsesinstitutionerne lød stort set det samme budskab om at tage lærlinge ind. Jens Søndergård Hansen, lærer på vognmaleruddannelsen på Silkeborg tekniske Skole, var ganske klar i mælet.
- Tag elever ind af den simple grund, at det er en god forretning, og ikke fordi der tilfældigvis er tilskud i øjeblikket. Vi oplever tit, at eleverne på de indledende skoleophold i læretiden, ikke har været ret meget i sprøjtekabinen, i stedet har de slebet og dækket af. Jo hurtigere de får lært alle processer og kommer i kabinen, jo mere er der at tjene på eleven. Tilfredsheden bliver også større på begge sider. Vi oplever også, at nogle mestre ser skolen som en slags kontrolforanstaltning. Jeg vil pointere, at vi er der som samarbejdspartner, og har eleven faglige svage sider, vil vi hjælpe alt, det vi kan, siger Jens Søndergård Hansen.
Morten Dalbøge, lærer på biløkonomuddannelsen på Århus Købmandsskole, har måttet konstatere, at elevtallet er halveret i år, så man kun har 10 elever i øjeblikket. På trods af det lille tal ser han store muligheder for dem, som trods alt vælger at tage en biløkonomelev ind.
- Vore elever er dybt afhængige af praktikpladser, da det er en forudsætning for, at de kan få den uddannelse, de ønsker sig. Til gengæld får praktikstedet en elev, der kan skabe merværdi, kundeloyalitet, og som har de nyeste CRM-værktøjer med, der netop omhandler disse ting. Men de ved også en masse om ledelse, motivationsteorier, hvordan der skabes korpsånd, regnskabsanalyse, og her kan de se, hvorfor noget gik godt, og hvorfor noget andet gik skidt. I uddannelsens fjerde semester er de i udlandet i en lang periode, og når de kommer hjem fra det ophold, har de nye ideer og har set nye og anderledes måder at gøre tingene på. Elever er en god investering, og ud af de 300 vi indtil videre har uddannet, arbejder mindre end fem procent i andre brancher end autobranchen, så det siger lidt om, at det er stabile folk, som netop har valgt branchen, siger Morten Dalbøge.
Første syv måneder er gratis
I sit virke som underviser og skolepraktikkonsulent på Silkeborg tekniske Skole, oplever Brian Hovmand tit, at det glemmes, at der er tilskud til lærlinge, og at det gælder alle erhverv inden for autobranchen som kontor, lak, biløkonom, lager, pladesmed og mekaniker. Tilskuddet er 50.000 kroner inden for de første syv måneder, og dermed er det første år næsten gratis. Brian Hovmand ser alt for ofte, at værkstederne opgiver at tage en lærling, fordi der skal udfyldes en masse papirer, og at værkstederne glemmer, at skolen hellere end gerne vil hjælpe med en ansøgning. For at lette ansøgningsprocessen har Brian Hovmand lagt en hjælpeside ud på nettet, og den kan findes på www.silkets.de/skp
Autobranchen skal være mere synlig
Christel Ingersvang, som underviser på erhvervsuddannelserne på Århus Købmandsskole, fortæller, at de unge kun sjældent får øje på autobranchen. Den er groft sagt kun kendt for mekanikere og pladesmede, lyder påstanden.
- Autobranchen er mere end blot sorte fingre, og eksempelvis så tænker pigerne traditionelt ikke på, at der rent faktisk er mange andre jobmuligheder i autobranchen, men de kan bare ikke få øje på dem, og det er ærgerligt. Omvendt tænker folkene i autobranchen ikke på, at det er muligt at få skolepraktikelever ind i ulønnet praktik. Muligheden er der, og det kunne eksempelvis foregå i fire forskellige virksomheder i perioder af 12 uger hvert sted. Det handler bare om at gribe mulighederne, for de er der, og tænk på, at det er en oplagt chance, hvis der er stor belastning eller måske sygdom. Og så er det ganske gratis, pointerer Christen Ingersvang.
Autobranchen var fjern
En af de nye elever hos Egå Autohandel er kontorelev Anne Frederiksen, som kommer fra Århus Købmandsskole. For hende lå et job i autobranchen adskillige lysår væk, men da hun blev gjort opmærksom på, at der faktisk var jobs til kvinder med hendes evner og forudsætninger, valgte hun at blive kontorelev.
- Mine veninder og kammerater spørger mig tit, om det ikke er kedeligt at sidde på kontor på et autoværksted og bilhandel, og til dem svarer jeg, at det er sjovt og det er alt andet end kedeligt. Selv er jeg rigtig glad for at være kommet ind i autobranchen. Fra skolen har vi erfaring i regnskab og bogføring, så vi kan bidrage med noget, men det at lære at tale i telefon er nyt for os, men det har jeg fået lært her, siger Anne Frederiksen.
Nærmest lige omvendt forholder det sig for biløkonomelev Lasse Daugaard, for selvom det ikke lige var det, han først tænkte på, var det dog en fremtid inden for autobranchen, der trak.
- For mig er den rigtige uddannelse inden for det felt, man brænder for, meget vigtig. Tænkte først på at blive bilsælger, men så opdagede jeg biløkonomuddannelsen, og det var lige min hylde. Problemet med at finde en praktikplads er stort, for der er for få i branchen, der kender uddannelsen og dens muligheder, og blandt de unge er den så godt som ukendt. Mange tror, jeg er en slags bilsælger, og det er jo ikke det, det handler om. Min glæde over at have fået en praktikplads er stor, og jeg håber at kunne bidrage med mere og mere i takt med, at uddannelsen skrider fremad. Her føler jeg mig i gode hænder, og selv om jeg lige er begyndt, har jeg allerede fået mange opgaver, lyder det fra Lasse Daugaard.
