Bridgestone leverer dæk til ny Ferrari
- For Bridgestone er det et privilegium at blive valgt som officiel dækleverandør til den spændende nye 458, siger Hr. Didier Schneider, Vice President Original Equipment, Bridgestone Europe.
- Både Ferrari og Bridgestone konkurrerer på højeste niveau i Formel 1, hvor præstationer og sikkerhed er de ultimative mål.
Vi er stolte over vores samarbejde med Ferrari, både på racerbanen og på gadebilsprojekter.
Bridgestone har udviklet dæk til Ferrari og leveret dæk til Maranello siden Ferrari 348 tilbage i 1990. Mange af Ferrari's topmodeller har siden været monteret med Bridgestone-dæk, heriblandt 612 Scaglietti, Enzo og Superamerica.
Bridgestone har også leveret Potenza F1 dæk til Scuderia Ferrari Formel 1 teamet siden 1999 -; en æra, hvor Ferrari har vundet Formel 1 titlen for konstruktører otte gange samt kørernes titel syv gange.