Odense indfører partikelfilter-miljøzone
Miljøzonen indføres i to etaper, idet anden etape gennemføres 1.juli 2014, når kommunen har færdigbygget kanalforbindelsen/Odinbro. Det vil sige alle gader indenfor Ringgaden. Der vil være opsat skilte, så man kan se, når man kører ind i zonen.
Alle danske køretøjer over 3,5 tons, skal have et miljøzone-mærke i forruden. Der kan dog gives dispensation i særlige tilfælde. Udenlandske køretøjer skal ikke have et miljøzone-mærke i forruden, men skal opfylde de samme krav som danske vognmænd.
Baggrunden for miljøzonen er en ændring af loven om miljøbeskyttelse, som Folketinget vedtog i december 2006, og som giver København, Frederiksberg, Århus, Ålborg og Odense kommuner mulighed for at indføre en miljøzone for tunge køretøjer. København, Frederiksberg, Aalborg og Århus har allerede indført miljøzoner.