23948sdkhjf

Rattet rundt med motorsporten

DARREN TURNER, GB og Thomas Enge, CZ, kom øverst på podiet i deres Young Driver Aston Martin på Silverstone banen forleden i den nye GT 1 klassse. Men holdet blev senere frataget sejren på grund af uoverensstemmelser med deres bil og reglementet. Danske Christoffer Nygaard og tyske Stefan Mücke, i en lignende bil, sluttede på femtepladsen efter dramatik. Nygaard overtog bilen efter Mücke med en punktering, og kom ud som nummer 13 på banen, men kørte sig op til den flotte placering. Næste løb er i Brno, Tjekkiet den 22.-23. maj.

DET SPANSKE MOTOGP, der blev afviklet på den sydspanske bane ved Jerez, blev vundet af den lokale kører Jorge Lorenzo foran Pedrosa med Valentino Rossi på tredjepladsen.

Jan Kopecky vandt IRC rallyafdelingen på Kanarieøerne, som var fjerde afdeling i serien. Kopecky slog finske Juho Hanninen med 9,1 sekunder, med Guy Wilks på tredjepladsen. alle i Skoda Fabia S2000. Serien føres af Juho Hannien med 32 points foran Guy Wilks og Jan Kopecky med hver 25 points. Næste løb afvikles i Italien den 4.-6. juni.

ROBBIN HARMS, Honda, sluttede på sjettepladsen ved løbet i hollandske Assen i SuperSport VM. Efter fire afdelinger ligger han på fjerdepladsen.

DM I MOTOCROSS fik en flot start på sæsonen forleden på Nisseringen ved Næstved. MX1-klassen føres af Bo Vang med 72 points foran Nicolaj M. Hansen med 69 points. MX2-klassen føres af Stefan Kjer Olsen, 65 points, foran Kasper Lynggaard med 61 point, og Mini-klassen af Thomas Kjaer Olsen med 50 points foran Mathias Gryning, 44 points.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078